De unge har ikke monopol på samfundskritiske holdninger sendt ud fra adressen Jagtvej 69 på Nørrebro. Før Ungdomshuset var Jagtvej 69 Arbejdernes Forsamlingshus og her blev kvindernes internationale kampdag den 8. marts faktisk indstiftet på et møde i 1910.
Nu får de unge fra det forhenværende og snart nedrevne Ungdomshus på den verdensberømte adresse Jagtvej 69 i København forhåbentlig ikke lov til at stjæle hele billedet hele tiden, selv om vi sikkert med webkameraer fra de nærmeste husblokke i de kommende dage skal følge nedrivningen sten for sten.
De unges ønske om et sted til at praktisere deres særlige ungdomskultur i København er gået op i røg. Det er der rigtigt mange, der ikke gider bruge flere minutter af deres liv på at høre mere om. Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej, som det oprindeligt var, er ved at være en saga blot.
Der er gået storpolitisk valgstrategi i ikke at vise nåde overfor voldsmænd og ballademagere, for den slags har absolut ingen politisk sympati i den brede befolkning. Hos politiet er der gået prestige i at få dømt det rekordstore antal anholdte, fordi det mislykkedes at samle beviser nok sidste gang under de voldsomme gadekampe i december. Hos medierne er der gået hysterisk konkurrence i at overvåge hver eneste lille forsamling af unge på Nørrebro, der måske - måske ikke - ville kunne udvikle sig til stenkastere.
Når eftertanken på et tidspunkt melder sig, så kunne der være brug for lidt internationalt udsyn og lidt nytænkning omkring mulighederne for at lade den mindre velfriserede dele af ungdomskulturen udfolde sig i København. Den forsvinder jo ikke, fordi Jagtvej 69 er jævnet med jorden. Spørgsmålet er, om manglen på et selvstyrende ungdomshus og et fristed af den karakter ikke reelt vil kunne risikere at medføre en temmelig uhensigtsmæssig radikalisering af dele af ungdomsmiljøet, som ingen vil være tjent med.
Kvinderne fra Jagtvej 69 er en hel anden sag, men den handler også om kamp. I denne uge er det nemlig 8. marts og dermed kvindernes internationale kampdag. I 1910 blev den 2. internationale socialistiske kvindekonference holdt i København. Det var bl.a. Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, der stod bag arrangementet, som rent faktisk fandt sted i det daværende Arbejdernes Forsamlingsbygning på adressen Jagtvej 69 i København.
Lige præcis her blev det besluttet at indstifte en årlig kampdag for at agitere for kvindelig valgret og rettigheder.
Dengang handlede den om kvindernes lige adgang til magten. Det gør det desværre stadig væk. Ligestillingsdebatten i Danmark mangler udsyn og ambition. Den burde handle om, at et moderne samfund med globaliseringens heftige udfordringer slet ikke kan undvære de kompetencer og de ressourcer på samfundets ledende poster, som kvinderne repræsenterer.
Samtidig er kendsgerningen nu, at kvinder er lige så godt uddannet som mænd, der er flere af dem end mænd på de højere, videregående uddannelser, de har en højere gennemførelsesprocent, og de får bedre karakterer end mændene. Men det er stadig mændene, der sidder med en massiv overvægt på 80-90 % af de mest magtfulde poster i samfundet.
Kvinderne på Jagtvej 69 valgte nogle ambitiøse mål. Det er på tide, vi gør det igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Er der lige adgang til kommentarfeltet i denne blog?
Kære Lisbeth
Tak for dit blogindlæg og den nye vinkel gående på, at Jagtvej VAR et "Vi-vil-forandrings-hus".
Selv har jeg tænkt lidt over en mulig løsning, og er udfra forhandlingsteknikken: forhandling på interesser og ikke standpunkter, nået frem til følgende:
Hvis problematikken på NørreBro skal løses, så det bliver en vind-vind-situation, så skal der tænkes og handles kreativt og innovativt.
Her er mit løsningsforslag til, hvordan problematikken på NørreBro løses til alles bedste - eller i hvert fald de af alle, som mener, at Danmark har brug for et nyt selvstyrende Ungdomshus.
Giv de unge en byggegrund.
Lad de unge selv komme med forslag til, hvor en sådan kunne ligge.
Giv de unge materialerne til et nyt hus, hvis de selv bygger det.
Tilbyd at betale materialerne/leje af maskiner og tilbyd gratis rådgivning, men kræv, at de unge selv tegner og bygger i overenstemmelse med byggereglementet.
Lad de unge selv lave budgettet og tidsplanen.
Overskrides budgettet, skal det på forhånd aftales, hvad konsekvenserne er.
Opstil skurvogne/beboelsesvogne indtil byggeriet er færdigt
Halmballer kan gøre det ud for midlertidigt øverum
Idrætshal kan udlånes til koncert.
Så får de unge noget, som er bedre end Jagtvej, og de laver det selv. Det sidste er helt unikt! Og indebærer så mange fordele, at ulemperne forsvinder
Det vil kunne skrive Danmarkshistorie af den gode slags, og da kulturministeren jo vil have blandet noget kommercielt ind i alle kulturelle begivenheder - sidst uddelingen af Oscars - jamen, så må en sådan løsning vel siges, at kunne gøre Danmark kendt for noget godt ude i verdenen.
Når følelserne så er mindre i kog og de unge fuldt beskæftiget med at bygge deres eget hus, så kan Jagtvej rives helt ned, når det nye hus holder rejsegilde, og man kunne arrangere en vemodig event i.f.m. nedrivningen og en festlig event i.f.m. rejsegildet.
Hvad er der i vejen med mit løsningsforslag?
Nåe, joe, Martin Gertsen (V), borgmester for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune anfører jo kostant det samme argument: "Jamen forklar mig lige, hvad jeg skal sige til alle de tålmodige borgere, som har fulgt spillets regler og udfyldt utallige ansøgningsskemaer, og som alle står og venter på, at få et hus, at de stenkastende voldspsykopater får et hus, før bedsteborgerne."
Jeg vil nu gi´ en hånd til Martin Gertsen:
Kære Martin Gertsen,
Du siger simpelt hen bare, at alle, som har mistet et hus, vil komme først i køen, og de af dem, som selv vil yde en indsats og selv bygge deres hus mod at vi betaler materialerne, de vil komme aller forrest.
Punktum slut, og i morgen kan de unge begynde at lede efter byggegrunde.
Iøvrigt har du HELT ret i, at kvindekampen kun er i sin vorden.
Men tiden er inde til en ny kvindekampstrategi.
En strategi som tilgodeser Det Hele Menneske.
Der er behov for en metalændring i kvindekampen.
Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg
Til B. O. Hansen,
Svaret er ja. Der er lige adgang til kommentarfeltet for både mænd og kvinder.
@Lisbeth Knudsen,
Hvor pænt af dig at svare på Bent Otto Hansens spørgsmål. Det må da være første gang, han besøger din blog.
Nu bliver det jo spændende at se, hvad han vil bidrage med.
Send en kommentar