mandag den 22. januar 2007

Den store dagsorden i den lille

Fred og sikkerhed står øverst på ønskelisten fra befolkningerne rundt omkring i verden, når politikere, erhvervsfolk og eksperter i denne uge mødes i Davos i Schweiz til årets toplederklub i World Economic Forum. Til gengæld har vi ikke meget tiltro til, at politikerne og erhvervsfolkene kan lede denne verden.

Der er nok at se til sådan i den almindelige nyhedsstrøm på en uge. Den ene dag skal vi alle sammen tage stilling til, om det nu er rigtigt eller forkert, at en urhandler begår selvtægt. Den anden dag skal vi forholde os til regeringens plan om at fordoble andelen af alternativ energi i det danske energiforbrug frem til 2025. Så skal vi lige drøfte, hvad der får mænd til at begå et jalousimord. Og endelig skal vi forholde os til om det nu er rigtigt eller forkert af USAs præsident Bush at øge andelen af amerikanske tropper i Irak.

Den nyhed, jeg nævner nu, vil med garanti ikke komme til at rydde forsiderne i denne uge. Men det burde den måske. For i denne uge mødes indflydelsesrige politikere og erhvervsfolk fra hele verden i Davos i Schweiz til World Economic Forum for at drøfte, hvad der er de vigtigste punkter på den globale dagsorden lige nu. Klimaforandringerne, den økonomiske udvikling, frihandel, sygdomsbekæmpelse, terror, atomvåbenspredning, ulighed og behovet for et stærkt politisk lederskab, der handlekraftigt kan tage hånd nogle af de problemer, vi står overfor i verden.

Davos er ikke at sted, hvor almindelige borgere har noget at skulle have sagt. Og dog. For til mødet er udarbejdet en Gallup International Voice of the People undersøgelse blandt 55.000 borgere i 60 lande rundt omkring i verden. Den sender nogle klare budskaber til de høje herrer i Davos om, hvad de bør prioritere, og hvordan vi ser på sagen fra gulvniveauet. Hele 43 % af os globale borgere betragter politikerne som uærlige. For erhvervstoppen er det kun 34 %. 37 % mener, at politikerne ligger under for pres. For erhvervslederne er tallet 31 %. 27 % mener ganske enkelt at de politiske ledere er inkompetente. Her kan erhvervslederne nøjes med 18 %.

Og hvad er det så politikerne og erhvervslederne først og fremmest skal gøre noget ved? Fred og sikkerhed kommer øverst på vores liste. Dernæst kommer at bekæmpe fattigdom. Og i tæt rækkefølge herefter kommer økonomisk vækst, krigen mod terror, mindre ulighed og beskyttelse af miljøet.

De fleste politikere tror, at vi kun interesserer os for det nære - peberspray eller ej til selvforsvar, ventelisterne på hospitalerne og friske fødevarer i butikkerne. Men de tager fejl. Alle de gigantiske spørgsmål i Davos er i de senere år rykket meget tættere på os danskere. Ruden til verden omkring os er for længst slået ind med et brag, og måske kunne vi også her i landet godt bruge lidt mere luft under vingerne i den politiske debat og lidt mere politisk lederskab. Ingen nævnt - ingen glemt.

søndag den 21. januar 2007

Baghjul til Danmark i ligestilling

World Economic Forum måler hvert år ligestillingen i de enkelte lande rundt omkring i verden. Vores nordiske venner topper hitlisten, men Danmark er overhalet af lande som Tyskland, Filippinerne og New Zealand.

På onsdag den 24. januar åbner World Economic Forum dørene til fire dages intense politiske og økonomiske drøftelser om verdens fremtid i Davos i Schweiz. Jeg vender tilbage her på mediebloggen til flere af mødets temaer og emner.

Mellem centrale spørgsmål som klimaændringer, politiske lederskab i verden, befolkningernes tillid til politikerne og meget mere, findes der også en lille statusrapport over ligestillingen i verden. 115 lande repræsenterende 90 % af verdens befolkning indgår i ”The Global Gender Gap Report 2006”. Analysen måler ligestillingskløften mellem mænd og kvinder på fire kritiske punkter:
• Økonomiske muligheder
• Uddannelsesniveau
• Politisk deltagelse
• Sundhed og levealder

Selvfølgelig ligger de nordiske lande i spidsen med hensyn til ligestilling med Sverige som førende land skarpt forfulgt af Norge, Finland og Island. Det interessante er, at Danmark kun ligger på en ottende plads. Vi er temmelig chokerende blevet overhalet af Tyskland, Filippinerne og New Zealand.

Man kan altid diskutere den slags karaktergivning og rating af lande med meget forskellige samfundssystemer, men det er ikke hvem som helst, der har lavet analysen. Analysen er lavet af World Economic Forums eksperter bag Women Leaders Programme i samarbejde med professorer fra Harvard University og London Business School.

Indekset viser, at de 115 lande næsten har lukket 90 % af kløften for ulighed mellem mænd og kvinder, når det gælder uddannelse og sundhed. Til gengæld er der kun lukket lidt over 50 % af kløften mellem mænd og kvinder, når det gælder økonomisk deltagelse d.v.s. ligeløn og lige adgang til de faglærte jobs, og når det gælder forskellene i forhold til at deltage i samfundets politiske beslutningsstrukturer, så er kun 15 % af uligheden fjernet.

Der findes ikke 100 % ligestilling i nogen af de 115 lande, som er undersøgt. Men en af medforfatterne til undersøgelsen udtaler, at rapporten giver bevis for, at der er en forbindelse mellem kønsbalancen og så de økonomiske resultater, som det enkelte land kan præstere. Der er en stærk sammenhæng mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger og ligestillingen. Lande, som ikke udnytter det fulde potentiale ved at kvinderne deltager på lige fod med mændene, er svagere i konkurrenceevne.

Når nu jeg har nævnt hvem, der topper listen over kønsbalancen ovre på den anden side af Øresundsbroen, så skal vi også have bundskraberne. Det er aller nederst Yemen. Så kommer Saudi Arabien, Chad, Pakistan, Nepal, Egypten og Iran.

Hvordan er Danmark havnet kun på en ottende plads i ligestilling? Tallet er sammensat af, at vi kun får en plads som nummer 76, når det gælder sundhedstilstand og levealder. Vi får en 19. plads, når det gælder ligeløn og økonomisk deltagelse, og vi får en 11. plads, når det gælder deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Til gengæld er der en 1. plads at hente på uddannelsesområdet.