torsdag den 30. november 2006

BORGERKRIG ELLER EJ I IRAK

De store aviser og elektroniske medier i USA og Storbritannien samt de internationale nyhedskanaler rundt omkring i verden er i disse dage optaget af en meget interessant redaktionel diskussion om dækningen af konflikt, mord og vold i Irak. Det er samtidig med, at der er intenst nyhedsfokus på spørgsmålet om hvornår de amerikanske, britiske og danske styrker kan trækkes hjem fra Irak og på den forventede Baker-Hamilton rapport om USA fremtidige Irak-strategi, der offentliggøres i næste uge. Dele af den lækkede til pressen i dag.

Den interne redaktionelle diskussion handler om den rette betegnelse af situationen i Irak. Er der tale om en borgerkrig eller er der ikke? Hvad skal der til for at kalde det en borgerkrig? Hvad er det voksende antal af sekteriske myrderier, hvis der ikke er tale om en borgerkrig?

Velrenommerede og journalistisk respekterede aviser som New York Times, Los Angeles Times og andre førende amerikanske medier har valgt nu at kalde situation i Irak borgerkrig. Det samme har en af de store amerikanske nyhedskanaler NBC News. Andre stationer som f.eks. BBC går meget forsigtigt til værks og afstår fra at lade deres reportere bruge betegnelsen. Stationer som CNN, ABC og CBS samt de store internationale nyhedsbureauer har valgt ikke at have en fælles redaktionel linje på spørgsmålet, men lader det være op til deres reportere på stedet, hvilke udtryk de vil anvende. De arabiske medier har længe ikke været i tvivl om, at situationen i Irak burde kaldes borgerkrig. FNs afgåede generalsekretær, Kofi Annan, kaldte det for nylig diplomatisk, at Irak befandt sig på kanten af en borgerkrig. Iraks egen tidligere regeringsleder Iyad Allawi sagde allerede i marts i år: ”Hvis dette ikke er borgerkrig, så må guderne vide, hvad borgerkrig er”.

Ordvalg kan flytte stemmer

Hvorfor er det overhovedet vigtigt hvad det hedder? Fordi hvis situationen i Irak betegnes som en borgerkrig, er det ikke alene et semantisk spørgsmål, så sender det et politisk budskab, og det forventes at øge presset i offentligheden for at få koalitionsstyrkerne hjem fra Irak. Hvis det er en borgerkrig, så holder billedet af, at dette er en krig mod international terror ikke længere hverken i den amerikanske eller i den internationale offentlighed.

Præsident Bush blev konfronteret med spørgsmålet om borgerkrig eller ej i forbindelse med NATO topmødet i Riga i denne uge, og han omtaler den voksende vold i Irak som ”et systematisk mønster af angreb fra al-Queda kæmpere med det formål at skabe sekterisk vold ved at fremprovokere interne konflikter”. Præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley, har tilføjet det yderligere argument imod anvendelsen af borgerkrigs-betegnelsen, at den irakiske hær og politiet ikke deltager i de sekteriske opgør, og at regeringen formår stadig at holde sammen på landet.

For familierne til de irakere og koalitionsstyrkesoldater, som har mistet livet siden 2003, så er det jo temmelig ligegyldig hvad slags krig, der foregår i Irak. Men ingen er i tvivl om, at en borgerkrig i fuld skala vil være værre. Et stigende antal af de eksperter på universiteterne, som beskæftiger sig med at analysere på situationen i Irak er for flere måneder siden nået frem til den konklusion, at der er tale om borgerkrig.

Hvad er en borgerkrig?

Definitionen af en borgerkrig bygger ifølge de lærde på nogle klare kriterier: De grupper, som bekriger hinanden, skal være fra det samme land, og de skal kæmpe om magten over den politiske og militære kontrol i en selvstændig stat eller for et afgørende skift af politik i den pågældende stat. Konflikten skal have mindst to eller flere bevæbnede grupper, staten skal formelt eller uformelt være involveret i opgøret, og konflikten skal have et betydeligt antal ofre. Konflikten i Irak lever op til alle disse kriterier.

De medier, som ikke vil kalde situationen i Irak borgerkrig argumenterer med, at der er tale om et meget broget billede, som ikke kan puttes ind i den akademiske definition på borgerkrig. Volden, drabene og bombningerne har forskellige mål. Nogen steder er der tale om opgør mellem Sunni-muslimer og koalitionsstyrker. Andre steder kæmper forskellige Shia-militser mod hinanden. De to mest magtfulde er Abdul-al-Hakims Badr organisation og Moqtada al-Sadrs Mahdi hær. Det er i krydsilden mellem disse to militser, at danske og britiske styrker nogen gange befinder sig. Andre steder er der tale om regulære opgør og hævnaktioner mellem Shia og Sunni muslimske grupper.

Diskussionen i nyhedsmedierne og kampen på det politiske topniveau om, hvad situationen i Irak skal kaldes, er et meget stærkt bevis på de mange situationer, hvor selve retorikken i udenrigspolitikken kan flytte holdninger og dagsordener i offentligheden. Den er også et interessant vidnesbyrd om, hvordan hele argumentationen omkring invasionen af Irak i 2003 til stadighed er et følsomt politisk emne.

De fleste reportere i Irak, er ikke i tvivl om, at det der foregår nu er borgerkrig. En af de reportere, som har gjort størst indtryk på mig med sin blog om Irak, er Richard Engel, korrespondent for NBC i Irak. Læs selv hans konklusioner her på dette link: http://onthescene.msnbc.com/baghdad/2006/11/civil_war_unfor.html

Også de danske medier må diskutere, om det, vi i dag er involveret i, er at forhindre en de facto borgerkrig i at udvikle sig endnu mere, eller om det er en international kamp mod terror eller begge dele. Det er ikke medierne opgave at tage det politiske hensyn til, om stemningen i befolkningen skifter, hvis retorikken omkring Irak ændres. Det er mediernes opgave at tegne så objektivt et billede som muligt af realiteterne i Irak i dag.

Vi skriver i medierne hver dag den kladde til den kommende historieskrivning om Irak-udviklingen, som fremtidens dygtige historikere kan bygge videre på, når vi alle skal til at analysere i det altid kloge bakspejl. Vi må rapportere i medierne, hvad vi ser lige nu i Irak med alle de forbehold og dilemmaer, det rummer. Og det har væsentlige elementer af borgerkrig i sig. Diskussionen kommer utvivlsomt til at løbe videre også i medierne, når Baker-Hamilton-rapporten afleveres til præsident Bush i næste uge.

Ingen kommentarer: