tirsdag den 28. november 2006

BLAIR IKKE LÆNGERE POLITIKERNES KOMMUNIKATIONSIDOL

Den britiske premierminister Tony Blair kom forbi Danmark i dag til vigtige samtaler med statsminister Anders Fogh Rasmussen om situationen i Irak og Afghanistan, om den humanitære krise i Dafur i Sudan, om klimaspørgsmål og bæredygtig energi og meget mere. Forbløffende hvad rigtige statsmænd kan nå at tale om på en god times tid med ordentlig forberedelse. Det efterfølgende pressemøde bød ikke på kontante nyheder men en justering af det danske og britiske engagement i Irak til foråret. Alligevel har den slags møder en meget stor betydning med den direkte og personlige kontakt mellem politikerne. Ingen tvivl om det.

Tony Blair skulle også på vejen nå et kort møde med partifællen Helle Thorning-Schmidt. Hvis han skulle have et par gode råd med til hende med hensyn til at vinde næste valgkamp, så kan det godt være, at S-formanden skal være lidt tilbageholdende med at lytte. I sin tid da Fogh vandt regeringsmagten for fem år siden, havde statsministeren sine folk sendt til Storbritannien for at studere Blairs legendariske ry for at være mester til politisk spin, til brillant politisk kommunikation og til styring af den offentlige dagsorden. Når man kigger på, hvad der sker rundt omkring i andre europæiske lande og hos andre regeringsledere og oppositionsledere i dag, så er de ved at overhale Blair og New Labour med flere hundrede meter i udnyttelsen af de nye redskaber og nye medier til politisk kommunikation og agenda-styring.

Fra den nye populære franske politiker og præsidentkandidat Ségolène Royal til Ungarns statsminister Ferenc Gyurcsany, Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og til Storbritanniens Tony Blair, så har de alle sammen en blog på nettet og har fanget tendensen og værdien af denne dagsordensætning. Interessant at USAs præsident Bush stadig holder sig til ugentlige radiotaler, som dog nu bliver podcastet.

Dialogen der blev væk

Her i Danmark er vi bare rigtigt langt bagefter endnu. Når jeg besøger Statsministeriets hjemmeside, så kan jeg få statsministerens biografi, hans kalender i hovedtræk, svar til Folketinget, pressemeddelelser, taler og artikler, et fotogalleri, links og en dokumentoversigt. Og jeg kan få en melding om, at statsministeren normalt holder pressemøde hver tirsdag og dertil kommer i særlige ekstraordinære situationer. Ingen åbning for nogen dialog her. Bedre er det ikke på Venstres webside. Her kan jeg se statsministerens vigtigste taler i parti-sammenhæng som video på nettet men ikke nogen millimeter åbning til direkte dialog. Et kig på Blairs webside for Downing Street No. 10 giver helt andre muligheder. Her stiller ministre og centrale rådgivere op til webcast direkte med briterne. Her er der mulighed for at sende emails med spørgsmål og kommentarer til statsministeren, som to journalister så vælger iblandt hver uge og stiller til premierministeren. Det hele optages på video, som findes på websiden.

Hvem skulle nu tro, at Tysklands Angela Merkel faktisk har kastet sig ud i noget af det nyeste i den politiske kommunikations-værktøjskasse? Det er Vlogs eller video blogging. Da hendes første udgave havde premiere den 8. juni, var det tilsyneladende rigtigt godt stof for stand up komikerne og satiretegnerne, fordi en temmelig stiv og mediekejtet regeringschef på en trist blå baggrund sad og læste op fra en teleprompter af en rimelig kedelig tekst. Hendes første Vlog blev kult på You Tube, hvor der findes alle mulige parodier på den. Nu har hun hyret en ny producer, kastet teleprompteren væk, optagelserne sker forskellige steder ude i virkeligheden, og Merkel er blevet mere direkte og konkret i sit sprog i den ugentlige kanslerin-Vlog, som lægges ud hver lørdag på nettet. Set med danske øjne er det stadig temmelig stift at se på, men her kunne jeg f.eks. i dag hente Merkels bud på, hvad det NATO-topmøde i Riga, som Blair og Fogh sad og forberedte her i København i formiddags, burde handle om.

Det går så godt med Merkels Vlog, at oppositionspartierne har været nødt til at gøre hende kunsten efter. Ifølge Merkels talsmand bliver den tyske regeringschefs ugentlige video blog downloaded næsten 200.000 gange om ugen. På hendes (www.bundeskanzlerin.de )og den tyske regerings hjemmeside kan man i øvrigt abonnere på et nyhedsbrev, komme i kontakt med ministrene og børn kan sågar hente information om, hvad en kansler går og laver.

Det ser ud som om den franske præsidentkandidat Ségolène Royal er ved at gøre Merkel kunsten efter. De danske politiske websider trænger mildt sagt til lidt frisk luft under vingerne og lidt nytænkning, hvis de nye medier skal kunne bruges til noget mere demokratisk nærkontakt.

5 kommentarer:

MDL sagde ...

Merkel har faktisk ry for at være ret så teknikbegejstret, selvom man måske ikke lige skulle tro det. Så næppe en tilfældighed, at hun har kastet sig over podcasten.

Men spændende gennemgang og en sjov original vinkel på Blairs besøg.

Christian sagde ...

Der er vel ikke direkte tale om dialog mellem politiker og borger, i ordet egentlige forstand. Handler det ikke mere om at statslederne blot benytter sig af nye medieplatform til at nå borgerne.
Identifikation og nærhed er to vigtige virkemidler i moderne kommunikasion(illustreret tydeligt ved TV2s populariteten, men lad nu det ligge). Er det ikke det Merkel, Royal etc forsøger at opnå? Nærhed. At komme ind i det personlige rum og personlig valg som internettet og bloggs kan værw? Borgernes reelle mulighed for dialog og øget indflydelse er vel forhåldsvis begrænset.

Christian B

Morten Nielsen sagde ...

Til lykke med bloggen! Den gamle chef- og nyhedsredaktør fornægter sig ikke.

En sammenligning mellem danske og udenlandske politiske koryfæers blogs & sites viser at de sidste prioriterer nærkontakten med vælgere og opinionsledere. Men de benytter sig også et forkromet maskineri af spinners til at vedligeholde kontakten med fodfolket.

Bloggen kræver som genre en mere personlig investering for at vække oprigtig interesse end PR-medarbejdere er i stand til at forsyne den med. Og også mere end lederskribenten eller den professionelle journalist lægger i sin daglige kommentar.

Bloggen er en enestående chance for toppolitikere - læs Fogh Rasmussen - for at vise personlighed og lufte politiske synspunkter, og som netop kan tilføre ham en tiltrængt friskhed og ægthed. Og som hurtigt vil blive en must-see nyhedskilde for de professionelle.

Men han må selv til tasterne, bare en gang i mellem.

nexø sagde ...

Et af de steder, hvor man virkelig ser sådan en udvikling er på amerikanske www.dailykos.com, hvor demokratiske politikere som John Edwards, Barack Obama, Harry Reid og Wesley Clark med jævne mellemrum skriver "diaries". Man må vel regne med, at de har pr-medarbejdere inde over; på den anden side svarer de gerne på (enkelte) af de ofte over 500 kommentarer, deres indlæg får.

LISBETH KNUDSEN sagde ...

Rigtigt som Christian skriver, at videoblogs og blogs i sig selv ikke giver bedre dialog mellem borger og politiker, men øger borgerens mulighed for at få direkte kendskab til politikerens budskab uden om de traditionelle medier og gatekeepere på information.

Men mange de de udenlandske toppolitikere har også fundet ud af at det er nødvendigt at give vælgerne en mere direkte adgang til at komme af med deres synspunkter i form af emails, chatrooms eller webcastede debatter. Vi er klar bagud på brugen af de nye medier til en udvidelse af demokratiske debat.

Lisbeth Knudsen