Regeringens store projekt for en kvalitetsreform af den offentlige sektor angår os alle. Den handler om alt det, vi taler om i det daglige. Normeringen i daginstitutionerne, kvaliteten i sundhedsvæsenet, omsorgen for de ældre, behandlingen af de handicappede. Alligevel har kun to - gentager to - borgere valgt at sende statsministerens deres bidrag til debatten på reformens webside. Det er pinligt dårligt.
Statsministerens nytårstaler bliver altid endevendt ned til mindste detalje i medierne. Dette år er ingen undtagelse. Forud for statsministerens tale blev der skrevet spaltekilometer om forventningen til, at Anders Fogh Rasmussen i talen ville tage det politiske førergreb igen efter lidt ballade i bagbutikken både internt i Venstre og mellem de konservative og Dansk Folkeparti.
Efter talen blev der skrevet spaltekilometer igen om, hvorfor statsministeren alligevel ikke valgte at lancere nye markante initiativer, hvorfor han alligevel ikke gik ind på problemerne i Irak, og hvorfor han faktisk holdt en hel ukontroversiel tale med alfaderlig appel til danskerne om på en række områder at tage et personligt ansvar og ikke overlade det hele til det offentlige.
På trods af alle de kloge analyser, så er der en enkelt sætning i statsministerens nytårstale, som jeg simpelthen ikke kan få ud af hovedet. Det er mærkeligt, at den ikke har spillet nogen som helst rolle i analyserne, men for mig at se, så er den uhyre interessant.
”Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med øko-nomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Det er naturligt nok. Når vort samfund bliver rigere, har vi også råd til at sikre en offentlig service af høj kvalitet,” sagde statsministeren. Jeg har slået det efter på Statsministeriets hjemmeside. Hvis vi lige har fået nyt køkken, så tænker vi altså ifølge statsministeren som det naturligste i verden også på, om lille Peter har nu har pædagoger nok omkring sig i børnehaven, om mor på plejehjemmet får tilstrækkelig omsorg af personalet og god mad og om ventelisterne til sygehusene er for lange.
Nu ved jeg godt, at samtalekøkkener for længst er blevet alle mands eje, hvis man skal tro livsstilssektionerne i aviserne. Og at de rigtigt trendy folk for længst er gået videre til samtale-badeværelser, hvor der helst skal være to håndvaske og måske også to brusere. Men jeg tænker bare på hvilken taleskriver, der dog har fået statsministeren til at etablere associationen fra køkkenelementerne og kogeøen til kvaliteten af den offentlige sektor. Jeg har prøvet at stå i mit (nye) køkken og afteste koblingen. Det fungerer ikke. Kvalitet handler jo nok så meget om mennesker, om tid, om respekt og om omsorg og en hel masse af den slags elementer, som er svære at sætte på en politisk formel eller ind i køkkenarkitekturen.
Statsministeren har sat sin personlige prestige ind på en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Modellen er, at statsministeren i spidsen for en stribe ministre bruger et antal møder sammen med forskellige eksperter, udvalgte brugerrepræsen-tanter og folk fra den offentlige sektor på at diskutere temaer, der så skal ende i en strategi for en kvalitetsreform. I torsdags blev temamøde nummer 2 om en sammen-hængende service med respekt for borgerne afholdt. Det er helt utvivlsomt rasende vigtige debatter for alle i Danmark. Men jeg undrer mig bare over, hvorfor drøftelserne finder sted lige præcis i de her måneder, hvor det vigtigste mål for forandringerne - nemlig personalet i det offentlige - er totalt begravet i flyttekasser, omstruktureringer, nye arbejdsopgaver, nye lokaler, nye chefer og nye kolleger. De har jo ikke tid til at deltage.
Jamen er målet for debatten med offentligheden så borgerne? Hus forbi igen. Mediernes dækning af kvalitetsreformen og regeringens temaer er slet ikke på højde med dækningen af statsministerens berømte bemærkninger om de socialistiske ballademagre, der blokerede daginstitutionerne sidste år i protest mod offentlige forringelser. Projektet har selvfølgelig sin egen hjemmeside.
Når man kigger ind forbi hjemmesiden www.kvalitetsreform.dk har borgerne siden lanceringen i november 2006 haft mulighed for at komme med gode ideer og eksempler direkte til statsministeren. Det er der to danskere, der har gjort. Der ligger et indlæg om registreringen af motorkøretøjer, der er for besværlig, og et indlæg om brugerbetaling på bibliotekerne, så folk ikke bestiller en masse, som de alligevel ikke henter. To indlæg på to måneder. Det bliver en sej debat. Til gengæld har alle organisationerne og en række eks-perter selvfølgelig bidraget med indlæg i lange baner til de to temaer, der endnu har været afholdt.
Er kvalitet i den offentlige sektor ikke for vigtig en sag at overlade til politikerne og eksperterne alene? De kommende måneder vil byde på masser af ud-fordringer for borgerne, når bedste og ringeste offentlige service skal nivelleres til at passende gennemsnit i de nye storkommuner, og når de nye regioner skal have ventelistegarantier, personalemangel og en tilsyneladende evig vækst i hospitalsudgifterne til at gå op i en højere enhed.
Tillad mig derfor dette usædvanlige initiativ: En reklame for mangfoldige borgerbidrag på statsministerens kvalitetsreform-hjemmeside, hvor der er plads til mange flere køkkenskrivere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Lisbeth
Tak for en indsigtsfuld blog :-)
Angående forbindelsen mellem samtalekøkken og nedskæringer, så er det et svar på Henrik Sass Larsens åbningstale, mens demostrationerne var på sit højeste.
Læs de første afsnit på:
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?site=henriksasslarsen&func=article.view&id=172397
:-) Bo
Hvad med at statsministeren tager initiativ til at lave en søgning i blogosfæren på keywords der har noget med politik at gøre? Folk skriver jo om alt muligt, trafik-problemer, hvor længe de har stået i kø oppe på kommunen, om deres seneste møde med sunhedsvæsenet... der er stort set ikke det aspekt af livet i Danmark som ikke får en kommentar med på vejen. Ansæt et par journalister (de er gode til den slags) til at læse en masse blog-indlæg og finde ting der kunne være interessant i forbindelse med kvalitetsreformen. Start på Overskrift.dk.
Hej Lisbeth,
Det er en skuffelse som jeg deler. Jeg kan huske for en del år siden hvor jeg faldt over en side hvor man kunne kommentere Odense Kommunes oplæg til et budget. Jeg læste det. Blev irriteret over de manglende visioner og skrev en kommentar. Den står der stadig, som den eneste.
Spørgsmålet er - desværre - om denne form for krav til folks deltagelse ikke er alt for politikervendt og knap så borgervendt. Jeg tror nemlig ikke det handler om manglende interesse, men snarere om manglende muligheder.
Det at bede folk om at kommentere en sag de skal opsøge, sætte sig kraftigt ind i og derefter sige noget fornuftigt om på rekordtid er ikke optimal - og giver ikke mening.
Det der giver mening er en mindre stejl indgangsvinkel, at placere ønsket om samtale, der hvor dem man vil samtale med, OG give dem en ægte mulighed for at deltage.
Kære Lisbeth
Det er bestemt ikke det første kommunikationsprojekt fra den nuværende regering som mangler folkelig opbakning. Udviklingsministeriets store projekt Dilemma.dk fik få tusinde deltagere. Til sammenligning udgives publikationen Udvikling der er et månedsmagasin fra Udviklingsministeriet i 12.000 eksemplarer.
Den digitale kommunikation kan med andre ord være udmærket, men den kan og skal aldrig erstatte de traditionelle metoder. Webbaserede løsninger er kun et yderligere tilbud.
Det kan meget vel ske at dette ændrer sig i de kommende år, men som det er for tiden, kan digital kommunikation ikke stå alene.
I forbindelse med kommunalreformen blev der også lavet debat websites i de enkelte kommuner. Heller ikke de blev brugt af borgerne. Derimod har der været stor søgning til møder der handler om hvad der sker helt lokalt i forbindelse med kommunalreformen.
Hvis vi politikere "gemmer" os bag en undskyldning om at vi jo kommunikere med vælgerne via nettet, vil vi blot opnå endnu større afstand mellem vælgere og politikere.
Mvh,
Benny Engelbrecht
Send en kommentar