Mail-politik for ministre på vej?

Sagen om Brian Mikkelsens mail til DRs bestyrelsesformand rejser stadig nogle ubesvarede spørgsmål.

DR har været i det politiske skydetelt i sidste uge, og debatten fortsætter i Folketinget i dag i spørgetiden. En email fra kulturminister Brian Mikkelsen til DRs bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, fra marts 2003 har udløst helt centrale diskussioner om ytringsfriheden i dette land. I går gav statsminister Anders Fogh Rasmussen kulturministeren en næse for at have refereret fra et ministermøde i mailen, men hvad angik selve mailens formål - at meddele DRs formand regeringens utilfreds med stationens nyhedsdækning - mente statsministeren ikke, der var noget at komme efter. Mon ikke statsministeren, kendt for sin hang til orden i tingene, trods alt dekreterer en ny og mere gennemtænkt mail-politik for ministre inden ugen er omme?

Statsministeren slår fast, at regeringen ikke kunne drømme om at blande sig i frie mediers redaktionelle dispositioner, og den regel skulle også gælde for DR. Respekt for det. Hvorfor er det så lige, at han synes, det er i orden, at hans kulturminister skriver til DRs bestyrelsesformand og fortæller, at regeringen på et officielt ministermøde har dissekeret DRs Irak-dækning og fundet den for regeringskritisk, lige som han udpeger konkrete DR-medarbejdere som årsagen til problemet? Selvfølgelig kan ministrene drøfte DRs udsendelser uformelt over morgenkaffen lige som så mange andre gør det, men hvorfor er DRs redaktionelle dispositioner overhovedet på dagsordenen på et ministermøde, hvis regeringen ikke blander sig i dem?

Kulturminister Brian Mikkelsen siger, at emailen var udtryk for en helt almindelig kontakt mellem ham og bestyrelsesformanden for DR. Mon kulturministeren på samme måde har gang i mailen til Det Kgl. Teaters bestyrelsesformand, hvis et teaterstykke ikke falder i hans smag? Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden for DR, som derefter ifølge loven har til opgave at skærme DR netop imod politisk indblanding - også fra kulturministeren. Bør ministeren så virkelig skrive til formanden, at regeringen er så grundsur over DRs dækning, at der jokes med at privatisere institutionen, og at navngivne medarbejdere er et problem for regeringen? Kan man virkelig forvente, at formanden modtager en sådan mail og bare siger: Nå! Sørme ærgerligt er det da!

Dansk Folkepartis medieordfører, Louise Frevert, mener ikke, at kulturministeren har noget problem. Partiet har altid i DRs bestyrelse haft det synspunkt, at den, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles. Tekstet for politiske nybegyndere betyder det, at DR bør rette ind efter flertallet i Folketinget og være mindre kritiske overfor USA, Israel og udlændingepolitikken samt bandlyse ordet multikulturel. Hvordan harmonerer det med samme partis stærke og anerkendelsesværdige kamp for mediernes ytringsfrihed under Muhammedkrisen og ved andre lejligheder?

Hvilke lande er det lige, der er karakteriseret ved, at man beder det statsejede tv og radio rette ind efter det til enhver tid siddende flertal i parlamentet og udskifter generaldirektøren, så han har samme partifarve som flertallet? Er det de lande, vi gerne vil sammenligne os med?

Det var bare lige det, jeg ville spørge om. Jeg håber, at ugen giver nogle gode svar.