En ny undersøgelse viser....

Medierne er ramt af en undersøgelses-tsunami. Helt ukritisk og uden ordentlige varedeklarationer fylder vi spalter og udsendelsesminutter med nye undersøgelser og nye meningsmålinger. De serveres som regel uden perspektivering, uden klarhed om undersøgelsens rette afsender og med en korttidshukommelse, der ikke rækker til, at en anden undersøgelse viste det modsatte for en måned siden.

En frisk meningsmåling er for journalister, hvad slikhylderne er for den 6-årige lige før kasseapparaterne på vej ud af supermarkedet: En uimodståelig og alt for nem fristelse. Også selv om man godt ved, at de ofte indeholder tomme kalorier.

Faktisk kommer der flere og flere af dem i medierne. Historierne om en ny undersøgelse, der viser et eller andet. De suser lige ind i nyhedsstrømmen og spreder sig med lynets hast til hele den nationale og regionale nyhedskværn.

Navnene på analysebureauerne er ikke længere den samme lille håndfuld. Nu er der kommet rigtigt mange frem, og adskillige af de nye er uden varedeklaration og etisk regelsæt. Medierne laver også selv flere og flere rundspørger og tager Internettet i brug til hurtige temperaturmålinger på befolkningens sindelag. På mediernes websider bugner det med forskellige daglige opinionsundersøgelser, som læserne kan fornøje sig med. Her kommer resultatet omgående men det er til gengæld overhovedet ikke repræsentativt.

Kvaliteten af den daglige dosis undersøgelser er som regel helt uigennemskuelig for læsere, lyttere og seere. Desværre er den det ofte også for de journalister, der sidder og bearbejder informationerne og sender dem videre. Manipulationsmulighederne er talrige, og statistik kan som bekendt bruges til at bevise alt, især hvis man kombinerer en dygtig talmagiker som afsender med en talblind journalist som modtager.

For det første får vi mange gange i medierne ikke de helt basale oplysninger med om, hvem der er spurgt hvornår, om undersøgelsen er repræsentativ eller ej, hvor mange, der har medvirket. Ind i mellem er det heller ikke klart, hvem der har finansieret undersøgelsen, og som dermed kunne have en særlig interesse i at få resultaterne bragt frem i skikkelse af tilsyneladende uvildigt og objektivt materiale. Meningsmålinger er blevet et eftertragtet redskab til virksomhedernes profilering overfor kunderne og markedet, og virksomhederne har registreret, at nye undersøgelser, der viser, er den direkte vej til journalisternes professionelle dovenskab.

Endelig mangler der som regel et perspektiv og et kritisk blik på undersøgelsens koncept og spørgemetodik. Er der tale om ledende spørgsmål, spørgsmål med klar politisk hældning til den ene eller den anden side? Det er ikke ualmindeligt, at vi den ene dag får at vide, at en ny undersøgelse f.eks. viser, at nu er de ældre meget mere tilfredse med den offentlige service, de får, og næste dag er der så en anden undersøgelse, der er nået til det modsatte resultat. Hvor er den historik og den arbejdsmetode i medierne, som giver det kritiske blik på, om afsenderne af undersøgelserne nu kan have modsat rettede interesser, eller om der rent faktisk er tale om helt andre spørgsmål, der giver det modsatte resultat.

Meningsmålinger er blevet et politisk redskab, som er stærkt anvendeligt også for politiske tænketanke, eksperter med en ganske bestemt dagsorden og opfindsomme interesseorganisationer, der godt ved at gammeldags udtalelser og pressemøder ikke længere er en farbar vej til medierne. Det er en ny undersøgelse til gengæld, og her mangler det kritiske eftersyn af spørgemetodik og temavalg for sådanne undersøgelser meget ofte.

Resultaterne er målingerne fremstilles i medierne som absolutte sandheder uden de nødvendige statistiske forbehold og påpegning af den relevante usikkerhedsmargin. Ind i mellem fremlægges meningsmålinger endog som selve afgørelsen på en sag og ikke kun som den temperaturmåling, der er tale om. Der er en klar tendens til, at jo længere tid en historie om en ny undersøgelse, der viser, har vandret i nyhedskværnen, jo mere slækkes der på, hvad der måtte have været af forbehold og perspektiv i historiens første led.

En ny undersøgelse i medierne er blevet dagens hurtige ”nyhedsfix”, der giver en historie med kød og blod i form af rigtige menneskers meninger og holdninger. Det er dagens uskyldige tidsfordriv på nettet, som rent faktisk kan samle adskillige tusinde tilkendegivelser på en populær sag på ganske få timer.

Her er nogle gode spørgsmål, som bør stilles til enhver meningsmåling. Hvem har lavet målingen? Er det et anerkendt meningsmålingsinstitut, som gerne redegør for sine metoder? Hvem har betalt for undersøgelsen? Præsenterer den i valget af spørgsmål kun et enkelt synspunkt på en sag, så ligner det nok en bestilt opgave. Hvor mange er interviewet og hvordan er de udvalgt? Er de resultater, som fremlægges, hele undersøgelsen eller kun dele af den? Hvordan blev undersøgelsen gennemført? Hvad er fejlmargin? Hvilke spørgsmål bliver der stillet? Er de fair og ikke manipulerende? Hvis hele denne liste kan besvares tilfredsstillende, så er der kun et spørgsmål tilbage.

Når der er så mange fejl- og manipulationsmuligheder, skal vi så overhovedet bringe meningsmålinger i medierne? Ja! En ny undersøgelse kan være et vigtigt bidrag til debatten, en nyttig information til læserne, det er god underholdning og den kan repræsentere vigtig ny viden. Men ligesom slikket ved kasseapparatet bør have det, så bør medierne underkaste disse undersøgelser et kritisk eftersyn af ingredienserne og forsyne dem med en varedeklaration, som giver bedre oplysning om kvalitet og afsender.