Mediebloggen

En ny undersøgelse viser....

2007-04-08T13:01:00.000+02:00

Medierne er ramt af en undersøgelses-tsunami. Helt ukritisk og uden ordentlige varedeklarationer fylder vi spalter og udsendelsesminutter med nye undersøgelser og nye meningsmålinger. De serveres som regel uden perspektivering, uden klarhed om undersøgelsens rette afsender og med en korttidshukommelse, der ikke rækker til, at en anden undersøgelse viste det modsatte for en måned siden.

En frisk meningsmåling er for journalister, hvad slikhylderne er for den 6-årige lige før kasseapparaterne på vej ud af supermarkedet: En uimodståelig og alt for nem fristelse. Også selv om man godt ved, at de ofte indeholder tomme kalorier.

Faktisk kommer der flere og flere af dem i medierne. Historierne om en ny undersøgelse, der viser et eller andet. De suser lige ind i nyhedsstrømmen og spreder sig med lynets hast til hele den nationale og regionale nyhedskværn.

Navnene på analysebureauerne er ikke længere den samme lille håndfuld. Nu er der kommet rigtigt mange frem, og adskillige af de nye er uden varedeklaration og etisk regelsæt. Medierne laver også selv flere og flere rundspørger og tager Internettet i brug til hurtige temperaturmålinger på befolkningens sindelag. På mediernes websider bugner det med forskellige daglige opinionsundersøgelser, som læserne kan fornøje sig med. Her kommer resultatet omgående men det er til gengæld overhovedet ikke repræsentativt.

Kvaliteten af den daglige dosis undersøgelser er som regel helt uigennemskuelig for læsere, lyttere og seere. Desværre er den det ofte også for de journalister, der sidder og bearbejder informationerne og sender dem videre. Manipulationsmulighederne er talrige, og statistik kan som bekendt bruges til at bevise alt, især hvis man kombinerer en dygtig talmagiker som afsender med en talblind journalist som modtager.

For det første får vi mange gange i medierne ikke de helt basale oplysninger med om, hvem der er spurgt hvornår, om undersøgelsen er repræsentativ eller ej, hvor mange, der har medvirket. Ind i mellem er det heller ikke klart, hvem der har finansieret undersøgelsen, og som dermed kunne have en særlig interesse i at få resultaterne bragt frem i skikkelse af tilsyneladende uvildigt og objektivt materiale. Meningsmålinger er blevet et eftertragtet redskab til virksomhedernes profilering overfor kunderne og markedet, og virksomhederne har registreret, at nye undersøgelser, der viser, er den direkte vej til journalisternes professionelle dovenskab.

Endelig mangler der som regel et perspektiv og et kritisk blik på undersøgelsens koncept og spørgemetodik. Er der tale om ledende spørgsmål, spørgsmål med klar politisk hældning til den ene eller den anden side? Det er ikke ualmindeligt, at vi den ene dag får at vide, at en ny undersøgelse f.eks. viser, at nu er de ældre meget mere tilfredse med den offentlige service, de får, og næste dag er der så en anden undersøgelse, der er nået til det modsatte resultat. Hvor er den historik og den arbejdsmetode i medierne, som giver det kritiske blik på, om afsenderne af undersøgelserne nu kan have modsat rettede interesser, eller om der rent faktisk er tale om helt andre spørgsmål, der giver det modsatte resultat.

Meningsmålinger er blevet et politisk redskab, som er stærkt anvendeligt også for politiske tænketanke, eksperter med en ganske bestemt dagsorden og opfindsomme interesseorganisationer, der godt ved at gammeldags udtalelser og pressemøder ikke længere er en farbar vej til medierne. Det er en ny undersøgelse til gengæld, og her mangler det kritiske eftersyn af spørgemetodik og temavalg for sådanne undersøgelser meget ofte.

Resultaterne er målingerne fremstilles i medierne som absolutte sandheder uden de nødvendige statistiske forbehold og påpegning af den relevante usikkerhedsmargin. Ind i mellem fremlægges meningsmålinger endog som selve afgørelsen på en sag og ikke kun som den temperaturmåling, der er tale om. Der er en klar tendens til, at jo længere tid en historie om en ny undersøgelse, der viser, har vandret i nyhedskværnen, jo mere slækkes der på, hvad der måtte have været af forbehold og perspektiv i historiens første led.

En ny undersøgelse i medierne er blevet dagens hurtige ”nyhedsfix”, der giver en historie med kød og blod i form af rigtige menneskers meninger og holdninger. Det er dagens uskyldige tidsfordriv på nettet, som rent faktisk kan samle adskillige tusinde tilkendegivelser på en populær sag på ganske få timer.

Her er nogle gode spørgsmål, som bør stilles til enhver meningsmåling. Hvem har lavet målingen? Er det et anerkendt meningsmålingsinstitut, som gerne redegør for sine metoder? Hvem har betalt for undersøgelsen? Præsenterer den i valget af spørgsmål kun et enkelt synspunkt på en sag, så ligner det nok en bestilt opgave. Hvor mange er interviewet og hvordan er de udvalgt? Er de resultater, som fremlægges, hele undersøgelsen eller kun dele af den? Hvordan blev undersøgelsen gennemført? Hvad er fejlmargin? Hvilke spørgsmål bliver der stillet? Er de fair og ikke manipulerende? Hvis hele denne liste kan besvares tilfredsstillende, så er der kun et spørgsmål tilbage.

Når der er så mange fejl- og manipulationsmuligheder, skal vi så overhovedet bringe meningsmålinger i medierne? Ja! En ny undersøgelse kan være et vigtigt bidrag til debatten, en nyttig information til læserne, det er god underholdning og den kan repræsentere vigtig ny viden. Men ligesom slikket ved kasseapparatet bør have det, så bør medierne underkaste disse undersøgelser et kritisk eftersyn af ingredienserne og forsyne dem med en varedeklaration, som giver bedre oplysning om kvalitet og afsender.

Vi tæller de døde i Irak

2007-04-02T13:15:00.000+02:00

Vi ved det godt. Seerne, lytterne og læserne er trætte af "body count"-historierne fra Irak. De er blevet immune overfor dem. Men vi har ikke historierne fra hverdagslivet i Irak kun bilbomberne, drab og sekteriske vold at byde på i medierne. Journalistikken udvikler sig under enhver krig, og også Irak-krigen giver nogle nye bud på krigsdækning både i de gamle og de nye medier.

Hver eneste dag tæller vi de døde i Irak i medierne. Sådan vil det også være i denne påskeuge. Nye vejside-bomber. Ny sekterisk vold. Nye drab og selvmordsaktioner. For hver amerikansk, britisk eller dansk soldat, som er faldet i Irak, er der dræbt mindst 20 gange så mange irakere. Antallet af dræbte amerikanere har nu rundet de 3200.

I medierne ved vi, at publikum meget hurtigt bliver immune overfor historierne fra Irak, der ligner hinanden dag ud og dag ind. Reportagerne fra irakernes hverdag i Bagdad og andre af de mest farlige områder i Irak er næsten ikke eksisterende i de danske nyheder. Fordi det ganske enkelt er dødsensfarligt at arbejde som journalist i Irak.

Derfor hører vi sjældent irakerne selv give deres version af historien i de store medier. Derfor er kilderne alt for ofte alene de amerikanske briefinger eller informationer indsamlet af irakiske hjælpere, der er lønnet af de vestlige medier, og som må kæmpe med en dobbelt loyalitet. Ingen af disse kilder kan journalisterne i realiteten dobbelttjekke. De må bringe informationerne videre uden efterprøvning.

Hver ny krig sætter sig nye spor i journalistikken. Irak-krigen er ingen undtagelse. Magasinet ”Newsweek” bruger hele det nyeste nummer samt magasinets web-side (www.newsweek.com) til at give stemmer til de dræbte amerikanske soldater. Her møder vi de emails, som soldaterne har sendt hjem til deres familier, mens de stadig var i live. Her får vi de faldnes egne historier fra Irak gennem de video-klip, som deres familier modtog via Internettet. Det er dybt private vidnesbyrd uden skyggen af en professionel journalistisk filtrering og fortolkning.

Også på andre måder finder historier om livet i Irak vej til offentligheden uden om de officielle medier. Video-bloggen www.aliveinbaghdad.org er sådan et eksempel. En gang om ugen lægges en ny videofilm på nettet, som fortæller irakernes egen version af dagligdagen i Bagdad produceret af folk på stedet. En tredje mulighed er websiden www.iraqslogger.com med et kæmpe udbud af nyheder og baggrund fra alle parter i og omkring Irak. Selv den seneste humor i Irak, kan man blive opdateret på.

Vi tæller de døde i Irak. Også de døde journalister. Siden krigens start i 2003 har mellem 140 og 200 journaliser mistet livet i Irak. Og vi er desværre stadig langt fra at få den hele sandhed om situationen i Irak.

Mail-politik for ministre på vej?

2007-03-21T09:05:00.000+01:00

Sagen om Brian Mikkelsens mail til DRs bestyrelsesformand rejser stadig nogle ubesvarede spørgsmål.

DR har været i det politiske skydetelt i sidste uge, og debatten fortsætter i Folketinget i dag i spørgetiden. En email fra kulturminister Brian Mikkelsen til DRs bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, fra marts 2003 har udløst helt centrale diskussioner om ytringsfriheden i dette land. I går gav statsminister Anders Fogh Rasmussen kulturministeren en næse for at have refereret fra et ministermøde i mailen, men hvad angik selve mailens formål - at meddele DRs formand regeringens utilfreds med stationens nyhedsdækning - mente statsministeren ikke, der var noget at komme efter. Mon ikke statsministeren, kendt for sin hang til orden i tingene, trods alt dekreterer en ny og mere gennemtænkt mail-politik for ministre inden ugen er omme?

Statsministeren slår fast, at regeringen ikke kunne drømme om at blande sig i frie mediers redaktionelle dispositioner, og den regel skulle også gælde for DR. Respekt for det. Hvorfor er det så lige, at han synes, det er i orden, at hans kulturminister skriver til DRs bestyrelsesformand og fortæller, at regeringen på et officielt ministermøde har dissekeret DRs Irak-dækning og fundet den for regeringskritisk, lige som han udpeger konkrete DR-medarbejdere som årsagen til problemet? Selvfølgelig kan ministrene drøfte DRs udsendelser uformelt over morgenkaffen lige som så mange andre gør det, men hvorfor er DRs redaktionelle dispositioner overhovedet på dagsordenen på et ministermøde, hvis regeringen ikke blander sig i dem?

Kulturminister Brian Mikkelsen siger, at emailen var udtryk for en helt almindelig kontakt mellem ham og bestyrelsesformanden for DR. Mon kulturministeren på samme måde har gang i mailen til Det Kgl. Teaters bestyrelsesformand, hvis et teaterstykke ikke falder i hans smag? Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden for DR, som derefter ifølge loven har til opgave at skærme DR netop imod politisk indblanding - også fra kulturministeren. Bør ministeren så virkelig skrive til formanden, at regeringen er så grundsur over DRs dækning, at der jokes med at privatisere institutionen, og at navngivne medarbejdere er et problem for regeringen? Kan man virkelig forvente, at formanden modtager en sådan mail og bare siger: Nå! Sørme ærgerligt er det da!

Dansk Folkepartis medieordfører, Louise Frevert, mener ikke, at kulturministeren har noget problem. Partiet har altid i DRs bestyrelse haft det synspunkt, at den, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles. Tekstet for politiske nybegyndere betyder det, at DR bør rette ind efter flertallet i Folketinget og være mindre kritiske overfor USA, Israel og udlændingepolitikken samt bandlyse ordet multikulturel. Hvordan harmonerer det med samme partis stærke og anerkendelsesværdige kamp for mediernes ytringsfrihed under Muhammedkrisen og ved andre lejligheder?

Hvilke lande er det lige, der er karakteriseret ved, at man beder det statsejede tv og radio rette ind efter det til enhver tid siddende flertal i parlamentet og udskifter generaldirektøren, så han har samme partifarve som flertallet? Er det de lande, vi gerne vil sammenligne os med?

Det var bare lige det, jeg ville spørge om. Jeg håber, at ugen giver nogle gode svar.

Fra nyheder til nicher og fra argumenter til svar

2007-03-17T17:32:00.000+01:00

Frisk fra fad ligger den årlige tilstandsrapport for de amerikanske nyhedsmedier nu klar, og den kan vi lære meget af, selv om den er temmelig pessimistisk. Den journalistiske trend går fra argument-journalistik til svar-journalistik.

Nyhedsjournanalistikken er ved at indskrænke sin ambition. For mange nyhedsredaktioner fokuserer på de samme få historier, og det betyder, at andet bliver overset. Sager, som har stor eller langsigtet betydning men lille appel til publikum, har en tendens til at få mindre interesse i medierne, og der er tegn på, at medierne svigter den basale lokale og regionale nyhedsovervågning. Har journalisterne stadig en rolle i forhold til at formidle en bred samfundsdagsorden, som dermed kan blive fælles viden for os som borgere?

Det gode spørgsmål er indeholdt i den årlige tilstandsrapport om amerikansk journalistik kaldet ”State of the News Media” er netop udkommet i en 2007-udgave (www.stateofthemedia.org/2007/). Som sædvanlig rejser rapporten en række tankevækkende spørgsmål og peger på nogle væsentlige tendenser i medierne og journalistikken, som vi slet ikke har svært ved at genkende herhjemme.

Det er den fjerde udgave af disse omfattende tilstandsrapporter og udsigterne er ikke lyse. Alle medier taber publikum og penge. Selv online-mediet ser ud til at være stagneret i vækst i forhold til antal brugere. Nyhedsbranchen har skruet ned for forventningerne og visionerne, og i stedet for at prøve at vende udviklingen har mange af medievirksomhederne påbegyndt en proces med at redefinere sig selv med mindre kapacitet og mindre ambition, noterer tilstandsrapporten.

Nyhedsorganisationerne satser mere på nu at være nichespillere med mindre generel interesse for, hvordan nyhederne dækkes, og mere fokus på de få udvalgte ting, der så dækkes. Tendenserne er ”hyperlokalisering”, personligheder og deres meninger og endelig hverdagsnærhed i journalistikken og involvering af brugerne.

Mediebranchen er mere præget af tryghedssøgning og kontinuitet end af forandring og innovation. Der mangler i den grad visioner. Der er brug for nogle rebeller og risikovillige ledere. Der mangler ganske enkelt nogen, der kan skabe de nye forretningsmodeller, der skal til i den nye medievirkelighed. Desværre giver rapporten ikke selv noget godt svar på det.

Til gengæld kan vi glimrende overføre problemet med det snævrere nyhedsfokus og problemet med den kritiske nyhedsovervågning til danske forhold.

Fra argumentkultur til svarkultur

På et andet meget væsentligt punkt peger den amerikanske medie-tilstandsrapport på en interessant tendens til, at journalistikken bevæger sig væk fra den hårde, konfronterende, udfordrende journalistik, der stiller spørgsmål og afdækker konflikter, og hen i retning af den journalistik, som i stedet for skaffer løsninger, og hvor værtens egen holdning spiller en afgørende rolle.

Her er det ikke længere et spørgsmål om at afteste, hvem der har en god og en dårlig sag og folde flere nuancer og meninger ud. Nu er sagen afgjort på forhånd. Journalisten har lagt fast, hvem der er helt eller skurk. Debatten er afgjort i hvert fald for værtens vedkommende, så må modspillerne klare sig så godt, de kan, under den beskydning, som de udsættes for.

Det mest populære show på kabel-tv i USA er - meget karakteristisk for den udvikling - skiftet fra at være de borende spørgsmål fra Larry King på CNN’s Larry King Live, til de stærke holdningsmæssige svar hos Bill O’Reilly, på Fox News med The O’Reilly Factor. Værterne på flere af de amerikanske stationer involverer sig mere personligt i historierne og svar-kulturen i amerikansk journalistik er blevet en del af brandingen af stationerne.

Klik ind på www.billoreilly.com og oplev hele den butik, som er forretningen Bill O’Reilly på Fox News med det amerikanske flag vel placeret i toppen. Her er der alt fra bøger, golfkugler og vindjakker med Bill O’Reillys selvvalgte titel som ”Culture Warrior” og forsvarer nr. 1 af de amerikanske værdier. Her er lister over venstreorienterede websider, som frarådes på det kraftigste, der er kaffekrus med boykot Frankrig, fordi landet var imod Irak-invasionen, der er blogs, radioudsendelser og en test for hele familien af de rette amerikanske værdier.

Der er ingen tvivl om, at svarkulturen og markedsføringen af stærke holdningsbærende værter med stor selvstændig profilering og egne svar på rede hånd er på vej også her hjemme til erstatning for den neutrale, borende, kritiske og sandhedssøgende journalist, der afprøver argumenter og afsøger konflikter. Konceptmæssigt er programmet ”Task Force” på DR1 i forsigtig form en udsendelse, der jagter løsninger og svar, og hvor værten på forhånd har valgt side. Når Clement Kjærsgaard folder sig ud på DR2 i ligeværdige diskussioner med sine samtalepartnere og med egne holdninger og teser til sagerne, så nærmer han sig den nye trend i en fordansket udgave. Nyhedsværterne både på DR og TV2, der nu blogger på nettet, tegner samme tendens.

Vores public service tradition for både DR og TV2 sætter nogle grænser for, hvor hurtigt vi kommer til at bevæge os fra argument-kulturen til den nye svarkultur, men vi er på vej.

Brand i gaderne i bedste sendetid

2007-03-10T19:23:00.000+01:00

Hvor er de indsigtsfulde artikler og tv-indslag om, hvad der sker i ungdomsmiljøet lige nu efter nedrivningen af Ungdomshuset på Nørrebro? Hvor er den kritiske afdækning af anholdelserne og retsbehandlingen af de mange sager mod de unge på Nørrebro? De gamle medier har ikke et brugbart kildenet blandt de unge. De taler alene om de unge, men ikke med de unge. Det er på internettet det interessante foregår, hvis man vil følge ungdomsmiljøerne.

Når der er kamp i gaderne mellem politi og demonstranter er der vigtige redaktionelle og presseetiske spørgsmål, som sættes i spil. Sådan har det været i dagevis omkring opgøret om Ungdomshuset på Nørrebro i København. Demonstrationerne ændrer nu karakter, men der kommer utvivlsomt et langt efterspil til slagsmålet om Jagtvej 69.

Da sociale uroligheder brød ud i forstæderne i Paris i november 2005 med bilafbrændinger, gadekampe, masseanholdelser og mange sårede traf de franske tv-stationer efter nogle døgn den aldeles kontroversielle beslutning at lade være med at tage rundt hver aften med sendebilerne for at filme aftenens og nattens vold og brandstiftelse, fordi de registrerede, at de unges aktioner blev organiseret efter medietilstedeværelsen. Tv-stationerne rapporterede i stedet næste morgen om, hvad der var sket, men medvirkede ikke til en ”iscenesættelse af volden”, som de franske medieledere kaldte det. CNN, BBC World og andre var helt uenige i den redaktionelle beslutning. Medier har til opgave at rapportere, hvad der sker, og ikke at forholde befolkningen nyhederne, mente de. En utrolig principiel diskussion, når man fulgte dagene på Nørrebro på direkte tv. Blev brandene, volden og gadekampene vedligeholdt af og optrappet af, at både DR og TV2 sendte nonstop i timevis fra dem?

Som klassisk nyhedsjournalist er man nødt til at sige, at medierne har til opgave at dække troværdigt og så objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men så enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet. Det er medieopmærksomheden på gadekampene, der giver de unge demonstranter sympatitilkendegivelser fra hele verden, og som gør det nu forhenværende hus på Jagtvej til et symbol og ikke bare et hus. Det er medieopmærksomheden, der cementerer politikernes udmeldinger om ikke at bøje sig for vold, fordi vælgerne bestemt ikke vil belønne det. Og det er politiets rundvisning for pressen i det forladte Ungdomshus, der i offentligheden gør Ungdomshusets beboere til autonome kamptropper og ikke blot unge med lidt frihedstrang og en særlig musiksmag.

Spændingsopbygningen til konfrontationen på Nørrebro har været enorm i de landsdækkende medier. Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang. Sendefladerne blev ryddet omkring og i de store nyhedsudsendelser for alt andet end Nørrebro-balladen. Transmissionerne blev til ”breaking news” drama fra gadehjørne til gadehjørne på højde med invasionen af Irak eller terrorbomberne i Madrid og London. Der gik fuldkommen krigsretorik i den.

Nørrebrosagen rejser andre interessante redaktionelle spørgsmål. Hvordan kan demonstranter få lov til at optræde anonymt og uden efternavn, mens alle andre afkræves navn af medierne? Hvorfor skal disse talsmænd og kvinder tildeles en særlig status, hvis de vil til orde og kæmper for deres sag med lovlige midler?

Hvad skal være de objektive og kritiske relationer mellem politi og presse? Skal politidirektøren sidde i studiet for Aftenshowet på DR1 og kommentere slagets gang og hendes håndgangne dygtige kommunikationseksperter være på alle kanaler hele tiden med beroligende bemærkninger til borgene? Fik medierne i kampens hede den kritiske vinkel med også på politiets arbejde? Jo, der var historier fremme om, at forældrene ikke fik ordentlig besked om de anholdte unge, men hvor var de reportere, der kritisk fulgte de over 200 fængslinger og som systematisk kunne skildre scenerierne i dommervagten? Hvorfor fik vi først den kritiske vinkel, da seks forsvarsadvokater stillede spørgsmål ved måden, det hele foregik på?

Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk både for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det - vurderet kritisk og helt i dybden - at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning? Er det blevet et symbol på et fristed, på samme måde som Christiania blev det for et par årtier siden, for unge der ikke vil presset ind i det velfriserede ungdomsmiljø? Er det den forsvundne venstrefløjs rekrutteringssted eller er det et samlingssted for en musikkategori, som ikke har plads andre steder? Kan nedrivning af Ungdomshuset betyde en radikalisering af ungdomsmiljøet?

Hvor er den artikel eller det tv-indslag, som fortæller historien om den modkultur mod Ungdomshuset, som trives på nettets nye elektroniske forsamlingshus ”You Tube”, som gør op med Ungdomshusets forkæmpere og kalder dem forkælede unge, der udsætter børn, gamle og politiet sågar for vold, brandstiftelse og hærværk.

Den danske del af bz-bevægelsen fra starten af 1980’erne havde både en hård politisk kerne og en veludviklet humoristisk side. Måske er de unge fra Ungdomshuset ved at finde andre metoder end vold og hærværk. Deres nyeste tiltag går under betegnelsen ”Blød Front – Division Krammedyr”.

De gamle medier - aviser, tv og radio - har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge. Derfor får vi desværre ikke de indsigtsfulde historier om, hvad der egentlig sker i ungdomsmiljøet.

Kvinderne fra Jagtvej 69

2007-03-05T11:21:00.000+01:00

De unge har ikke monopol på samfundskritiske holdninger sendt ud fra adressen Jagtvej 69 på Nørrebro. Før Ungdomshuset var Jagtvej 69 Arbejdernes Forsamlingshus og her blev kvindernes internationale kampdag den 8. marts faktisk indstiftet på et møde i 1910.

Nu får de unge fra det forhenværende og snart nedrevne Ungdomshus på den verdensberømte adresse Jagtvej 69 i København forhåbentlig ikke lov til at stjæle hele billedet hele tiden, selv om vi sikkert med webkameraer fra de nærmeste husblokke i de kommende dage skal følge nedrivningen sten for sten.

De unges ønske om et sted til at praktisere deres særlige ungdomskultur i København er gået op i røg. Det er der rigtigt mange, der ikke gider bruge flere minutter af deres liv på at høre mere om. Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej, som det oprindeligt var, er ved at være en saga blot.

Der er gået storpolitisk valgstrategi i ikke at vise nåde overfor voldsmænd og ballademagere, for den slags har absolut ingen politisk sympati i den brede befolkning. Hos politiet er der gået prestige i at få dømt det rekordstore antal anholdte, fordi det mislykkedes at samle beviser nok sidste gang under de voldsomme gadekampe i december. Hos medierne er der gået hysterisk konkurrence i at overvåge hver eneste lille forsamling af unge på Nørrebro, der måske - måske ikke - ville kunne udvikle sig til stenkastere.

Når eftertanken på et tidspunkt melder sig, så kunne der være brug for lidt internationalt udsyn og lidt nytænkning omkring mulighederne for at lade den mindre velfriserede dele af ungdomskulturen udfolde sig i København. Den forsvinder jo ikke, fordi Jagtvej 69 er jævnet med jorden. Spørgsmålet er, om manglen på et selvstyrende ungdomshus og et fristed af den karakter ikke reelt vil kunne risikere at medføre en temmelig uhensigtsmæssig radikalisering af dele af ungdomsmiljøet, som ingen vil være tjent med.

Kvinderne fra Jagtvej 69 er en hel anden sag, men den handler også om kamp. I denne uge er det nemlig 8. marts og dermed kvindernes internationale kampdag. I 1910 blev den 2. internationale socialistiske kvindekonference holdt i København. Det var bl.a. Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, der stod bag arrangementet, som rent faktisk fandt sted i det daværende Arbejdernes Forsamlingsbygning på adressen Jagtvej 69 i København.

Lige præcis her blev det besluttet at indstifte en årlig kampdag for at agitere for kvindelig valgret og rettigheder.

Dengang handlede den om kvindernes lige adgang til magten. Det gør det desværre stadig væk. Ligestillingsdebatten i Danmark mangler udsyn og ambition. Den burde handle om, at et moderne samfund med globaliseringens heftige udfordringer slet ikke kan undvære de kompetencer og de ressourcer på samfundets ledende poster, som kvinderne repræsenterer.

Samtidig er kendsgerningen nu, at kvinder er lige så godt uddannet som mænd, der er flere af dem end mænd på de højere, videregående uddannelser, de har en højere gennemførelsesprocent, og de får bedre karakterer end mændene. Men det er stadig mændene, der sidder med en massiv overvægt på 80-90 % af de mest magtfulde poster i samfundet.

Kvinderne på Jagtvej 69 valgte nogle ambitiøse mål. Det er på tide, vi gør det igen.

Det skjulte kamera alle vegne

2007-02-18T22:53:00.000+01:00

Endnu engang er det journalister under skjult identitet og iført skjult kamera, der skal afslører misrøgt, elendig opførsel og et brutalt menneskesyn på nogle af de institutioner, som rummer samfundets svageste. Og vi kan i medierne tilsyneladende genopføre disse historier år efter år. Og kommentarerne fra de ansvarlige er også en genopførelse. Lad os få en anden slags åben debat om problemerne og et uafhængigt tilsyn.

Brugen af skjult kamera er uden diskussion det stærkeste redskab i den journalistiske værktøjskasse. Det må aldrig anvendes som en simpel effekt til at skabe et iscenesat drama eller pirre nysgerrigheden eller småforargelsen. Det bør alene bruges til at dokumentere det, der har en virkelig samfundsmæssig betydning. Programmer med skjult kamera som en helt fast bestanddel af konceptet er en fejltagelse og forvandler seriøs journalistik til underholdning.

To vigtige tendenser kæmper imidlertid imod det synspunkt. Den ene er, at der internationalt udvikles tv-koncepter, der direkte spekulerer i de mest absurde former for skjult kamera, som udstiller og latterliggør folk, der gør alt for 10 minutters berømmelse og lidt penge i en konkurrence. Lad os bede til tv-guderne om, at den slags ikke vinder indpas i Danmark.

Den anden tendens er, at de seriøse medier får stadig sværere ved at udøve den for demokratiet så vigtige kontrollerende funktion af dem, der sidder på magten. Sagen er nemlig, at der er et skjult ”våbenkapløb” i gang. Magthaverne opruster med kommunikationsfolk, spindoktorer og advokater for at kunne styre uden om eller kvæle dårlig presseomtale allerede i fødslen. Medierne opruster til gengæld til stærkere våben som skjult kamera for at kunne præstere ubestridelig dokumentation. Problemet ved det er, at det har en tendens til at blive butiksassistenten, social- og sundhedsmedhjælperen og den lille håndværker, der kommer i mediernes gabestok, og ikke koncernchefen, plejehjemslederen eller direktionen. Hvad de laver, tænker og siger bag lukkede døre bliver ikke afsløret med skjult kamera.

Men når alle kontrolinstanser synes at svigte i forhold til omsorgen for nogle af de svageste grupper i samfundet, så er der ingen anden udvej end at bruge skjult kamera. Hvad i himlens navn skal vi med en diskussion om en kvalitetsreform i den offentlige sektor, hvis vi et par gange hvert år i medierne igen skal præsenteres for sager om misrøgt, mangel på anstændig omgangstone og dårlig pleje. Og sådan er realiteterne jo. Hver gang skal vi høre på, at alle er rystede. Lovgivningen er klar nok, men menneskesynet er blevet sygt. Vi vil jo have, at de offentligt ansatte med disse svære jobs skal være dagens helte og klare den pasning, vi ikke selv magter. Derfor gør det så ondt, når de årlige afsløringer smadrer det billede. Det er nemlig vores egen dårlige samvittighed, der springer op.

Der må ske en professionalisering af ledelsen af sådanne institutioner og de offentlige ansatte må foretage et selvkritisk eftersyn. Lad os få en åben debat om, hvad der er virkeligheden for de ansatte med svære plejeopgaver, hvad der er dårlig kultur, hvad der er mangel på ressourcer, og hvad der er elendig ledelse. Og så må vi have et uafhængigt tilsyn, som ikke er kommunerne eller regionerne, der kontrollerer sig selv.

Hvad lærte vi egentlig af Muhammed-krisen?

2007-02-11T12:44:00.000+01:00

Diskussionen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger fik en reprise i byretten i Paris forleden præcis et år efter, at de 12 tegninger satte Danmark og en hel verden på den anden ende. Hvis byretten i Paris dømmer anderledes end byretten i Århus, så er det ikke kun fransk presse, der har et problem. Det er os alle sammen.

Lige i disse dage for præcis et år siden var Danmark på den internationale dagsorden som aldrig nogensinde tidligere. Vi stod midt i den største udenrigspolitiske krise siden anden verdenskrig. To danske ambassader var blevet stukket i brand i Beirut og Damaskus. Danske flag blev brændt af i gaderne og plakater af vores statsminister blev symbolsk gennemhullet af skudsalver. Udenrigsministeriet stod på gloende pæle. Danske varer blev fjernet fra hylderne i Mellemøsten og andre steder. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen måtte på arabisk tv for at forklare, hvad vi mener med ytringsfrihed her i Danmark.

Mærkeligt at der er gået et helt år siden det, der i Danmark blev kaldt Muhammed-krisen opkaldt efter de 12 tegninger af Muhammed i Jyllands-Posten, som udløste en international steppebrand blandt muslimer og en gigantisk dansk diskussion om ytringsfrihed, om imamer og om religion i det offentlige rum eller som en privatsag.

Lige nu genopføres diskussionerne om pressens ytringsfrihed og Jyllands-Postens 12 tegninger i byrettens 17. afdeling i Paris, hvor chefredaktøren af det satiriske blad Charlie Hebdo, Philippe Val, er anklaget af to muslimske organisationer for brud på den franske racismelovgivning. Chefredaktøren trykte nemlig i februar 2006 Jyllands-Postens 12 tegninger. Prominente kolleger i franske presse støtter Philippe Val. Det var ventet med spænding om de franske præsidentkandidater ville turde tage parti i sagen vel vidende, at det kunne bringe dem på kant med temmelig mange muslimske vælgere om kort tid, men såvel den borgerlige favorit til præsidentvalget, Nicolas Sarkozy, som lederen af det franske socialistparti, François Hollande, forsvarer bladets ret til at trykke tegningerne. Man må inderligt håbe, at den franske byret når frem til den samme konklusion som Byretten i Århus. At der ikke er noget at komme efter.

En status på Muhammedkrisen i Danmark et år efter giver en række positive iagttagelser og nogle enkelte negative. Til positivlisten hører, at vi har fået langt mere mangfoldighed i blandt de muslimske stemmer i den offentlige debat. Imamernes monopolagtige status i medierne som talsmænd for muslimerne i Danmark er brudt. Medierne gav dem set i bakspejlet en fuldstændig overeksponering i en desperat mangel på andre kilder i indvandrermiljøet. Nu er der rettet betydeligt op på den skævhed.

Der er kommet nye organisationer og foreninger til blandt muslimerne i Danmark. Medierne har nu fattet, alt for sent kan man sige, at de 200.000 muslimer i Danmark er præcis lige så politisk og holdningsmæssigt forskellige som os andre.

Til positivlisten hører selve debatten om ytringsfriheden. Sammenstød mellem en række meget prominente debattører og to store dagblade i samme bladhus - Jyllands-Posten og Politiken - skabte en opmærksomhed på nogle centrale værdier. Det gik op for rigtigt mange lige pludselig, at ytringsfrihed ikke er noget, vi kan tage for givet, at vi alle opfatter på præcis samme måde og i samme definitive form. Ytringsfriheden har vi, men hvordan vi anvender den er noget, vi hele tiden skal udfordre og diskutere. Til positivlisten hører også, at vi har fået en større grad af bevidsthed om vores danske værdier under krisen, og betydningen af vores egne kristne rødder.

Til negativlisten hører, at vi endnu ikke har vænnet os til at være en del af en meget sammenhængende verden. Forstået på den måde, at selv den mindste lille sag i offentligheden som en stump video af lettere beduggede unge fra en sommerlejr i Dansk Folkepartis Ungdom eller et alvorligt sammenstød mellem politiet og forkæmperne for et ungdomshus på Jagtvej i København, med sekunders varsel kan vandre verden rundt på nettet og sende diplomatiet i Udenrigsministeriet på overarbejde igen. Og naturligvis må det også skrives på negativlisten, at dansk eksport til de berørte lande i Mellemøsten og andre steder endnu ikke er tilbage på samme niveau som før krisen.

Hvad kan vi så lære af krisen? Efter min mening først og fremmest at selvcensur må bekæmpes. Vi må have modet til også at sætte religiøse og kulturelle værdier til debat, under kritisk lys og under kærlig satirisk behandling. Fremstillingen af andres religion og kultur som unuancerede stereotyper - enten som terrorister eller tilbagestående individer - skal bekæmpes, og vi bør i stedet også i medierne tage ansvar for at søge at vise mangfoldigheden.

I det hele taget bør vi være mere velovervejede i vores dækning af religiøse spørgsmål. Interessen for og indsigt i religion og religiøsitet har ikke lige frem været det, der har stået forrest, når fagområderne har skullet uddeles i medierne eller efteruddannelsesprojekterne har skullet vælges. Men religion er blevet en konfliktlinje såvel i storpolitikken som i den danske integrationsdebat og værdidebat. Det samme er debatten om Islam og demokrati overhovedet kan forenes, og om ytringsfriheden har visse grænser.

At forstå og respektere forskellige kulturer og religioner i en globaliseret verden er essentielt. Det samme er retten til at stille spørgsmålstegn ved og debattere kultur og religion i ytringsfrihedens og pressefrihedens ånd. Hvis Byretten i Paris dømmer anderledes er det ikke kun fransk presse, der har et problem.

DR på den politiske skydebane

2007-02-01T14:29:00.000+01:00

Som nyhedsdirektør i DR i perioden 1998 til november 2006 har håndteringen af et tiltagende politisk pres været en del af min dagligdag i otte år. Derved adskiller DR sig ikke fra andre public servicevirksomheder i disse tider. Nedenstående er en aktuel kommentar til debatten om statsministerens angreb på DRs troværdighed.

Lad mig begynde med at slå en ting fast med syvtommersøm: DR vil som public service virksomhed og en stor, markant kulturinstitution altid være og bør faktisk altid være i centrum på den offentlige skydebane. Der hvor politikere, medier, kulturpersonligheder og hele Danmark for den sags skyld mødes, forarges, fornøjes og diskuterer på livet løs. Hvis ikke DR befinder sig lige der, så lever institutionen ikke op til sin rolle som et væsentligt kritisk, debatskabende, fornyende og udfordrende bidrag til samfundet og kulturlivet i Danmark. Og så bliver Danmark temmelig meget kedeligere. Begrebet arbejdsro omkring DR bør ikke eksistere. Det ville nemlig indebære, at institutionen enten havde lukket sig om sig selv, eller at den var blevet tandløs og ligegyldig.

Som nyhedsdirektør i DR i otte år har jeg haft livet i skudlinjen inde på tætteste hold, og der er absolut ingen som helst grund til at være stresset, indigneret, paranoid eller opbragt over den situation, at DR nu igen er skydeskive for kritik. Tværtimod. Hvis DR ikke vækker debat, så har institutionen forfejlet sin rolle.

DR har nogle meget klare og veldefinerede opgaver og mål. Når det gælder nyheds- og aktualitetsjournalistikken stilles der ganske særlige forventninger til, at det, der leveres, skal være troværdigt, uafhængigt, alsidigt, kritisk og fair. Det er på en gang en meget enkel og en svær leveregel, fordi journalistik ikke alene består af fakta, men også af følelser, oplevelser og masser af prioriteringer. Holder man sig skarpt til levereglen, så får man ikke nødvendigvis venner på de højeste steder, men så tror jeg til gengæld med sikkerhed, at institutionen lever op til borgernes forventninger til DR. Og det er nok så vigtigt.

Den magtfaktor, som DR uomtvisteligt er, vil altid friste til forsøg på direkte såvel som indirekte politisk pression. Sådan var det i Radiorådets dage, hvor de politiske studehandler var helt åbenlyse. Jeg havde selv fornøjelsen af som ung journalist fra Berlingske Tidende at referere fra Erhard Jakobsens livlige opgør med de røde lejesvende i starten af 70erne. Men den politiske blæst om DR er nu slået over i storm.

Ømskindet? Nej glem det. DR må og skal tåle meget, når institutionen selv går i kødet på politikere og andre magthavere. DR begår ind i mellem som alle andre også fejl, som man selvfølgelig må stå til ansvar for.

Som øjenvidne til de seneste otte år frem til november 2006 må jeg bare konstatere, at DR præcis som andre public service virksomheder i Europa i stigende omfang bliver brugt som politisk kastebold, udsættes for politisk dæmonisering og bliver gjort til nyttig slagmark for alle mulige uforløste værdidiskussioner og kulturkampe i samfundet. Og midlerne er mere udspekulerede end tidligere. I stedet for at gå efter bolden og den konkrete sag med påpegning af eventuelle fejl og mangler eller af en kritisabel journalistisk fremgangsmåde, så er den politiske metode for forsøg på styring af meningsdannelsen i dag langt mere sofistikeret. Den handler om, via nyttige mellemmænd og kvinder, via spindoktorer, kommentatorer, erhvervsfolk og andre netværk i samfundets elite, at iscenesætte et mangesidet angreb på det aller dyrebareste DR har - nemlig en kolossal troværdighed og tillid i befolkningen opbygget igennem mange års professionelt virke.

De fire fronter

På fire afgørende fronter har den metode været anvendt i de senere år.

• I forbindelse med kulturværdi-debatten, hvor DR af de borgerlige kulturkæmpere med kulturministeren i spidsen i 2003 blev gjort til hovedfjenden og selve adressen på det kulturradikale parnas, der skulle bekæmpes og rives ned. Sagen var bare, at angrebet kom på et tidspunkt, hvor parnasset for længst var lukket og en ny generation journalister rykket ind, samt at en del af historiefortællingen viste sig at være forkert.

• I forbindelse med Irak-krigens udbrud i 2003, hvor DR blev beskyldt for antiamerikansk propaganda, hvor flere navngivne journalister blev hængt ud og hvor nyhedsdirektøren stod tæt på fyring. Her valgte jeg selv at foreslå en uafhængig forskning i DR dækning, som senere faktisk viste, at DR havde været neutral eller endda mere regeringsvenlig end regeringskritisk i sin tilgang.

• I forbindelse med debatten om integration og indvandring, hvor DR beskyldes for at svigte varetagelsen af det nationale til fordel for at fremme en multikulturel fremmarch i landet. DR er i høj grad blevet kastebold mellem lokalisterne og globalisterne i den danske debat.

• Og endelig er DR blevet fast ingrediens i Dansk Folkepartis politikudvikling, når der skal slås på, at de store gamle institutioner født ud af en socialdemokratisk/radikal oplysningstradition bekæmper Pia Kjærsgaard og hendes folk. Hvis man undersøgte det nøjere, så tror jeg, at Dansk Folkeparti nok vil være det enkeltparti, der får mest omtale og medvirker oftest i DRs nyhedsudsendelser under VK-regeringen. Det gør de selvfølgelig, fordi partiet har magt og indflydelse og enhver journalist kan finde ud af at tælle til 90 mandater.

Det kræver en usædvanlig modig ledelse at stå på mål for kugleregnen, når det tunge skyts kommer fra ejerkredsen selv. Men det kræver også en ledelse, der ikke går i pindsvinestilling og afviser alt. Det er afgørende, at DR viser lydhørhed og åbenhed overfor al relevant og konkret kritik samt viser evne til hurtigt og med sikker hånd at reagere og rette op, hvis noget faktuelt er på galt spor. Det kræver en ledelse, som medarbejderne kan stole 100 % på vil bakke dem op, når de prøver grænser af og udfordrer magthaverne. Og det kræver en bestyrelse, som forsvarer DRs uafhængighed, og er der med opbakningen til den frie og uafhængige journalistik, især når institutionen er under beskydning.

Hvis disse forudsætninger ikke er til stede, så er konsekvensen ikke, at hele institutionen ryster i sin grundvold, og at der står malet selvcensur med usynlig skrift hen over murene i DR Byen. Men konsekvensen af et vedvarende politisk pres på DRs troværdighed er, at det journalistiske fokus bliver defensivt i stedet for offensivt, og det er dybt bekymrende for pressefriheden. Konsekvensen er ikke, at den kritiske journalistik stopper, for et tilstrækkeligt utåleligt pres, kan også medføre et modpres. Men konsekvensen på lidt længere sigt er, at selv ihærdige, dygtige journalister næste gang overvejer, om det er det værd at begive sig frivilligt ind i skudlinjen med risikoen for at komme i dobbeltild.

Statsministerens skygge

Jeg har personligt haft stor respekt for statsministerens forsvar for ytringsfriheden under Muhammed-krisen i starten af 2006. Man kan diskutere længe og inderligt - som det også er blevet gjort - om han valgte taktisk klogt ved at afvise et møde med de muslimske landes ambassadører. Man kan diskutere om sådan et møde overhovedet ville have ændret noget, hvis det havde fundet sted, og ambassadørerne havde fået en høflig men bestemt afvisning af deres ærinde i forhold til Jyllands-Posten. Jeg skal ikke åbne den debat yderligere igen. Men man kan ikke anfægte Anders Fogh Rasmussens principielle og personlige forsvar for ytringsfriheden dengang.

Anders Fogh Rasmussen er samtidig på samfundets vegne ejer af DR. Og mellem statsmagten og en statslig public service institution som DR gælder det såkaldte armslængdeprincip, som sikrer DRs redaktionelle frihed og uafhængighed mod politisk indblanding af enhver art. Alt andet end dette armslængdeprincip ville omgående give en statsejet medievirksomhed som DR stemplet ”propagandakanal” for den til enhver tid siddende regering.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen den 25. januar kastede sig ud i et markant angreb på DRs troværdighed, så overskred han dette helt fundamentale armslængdeprincip. Det var ”gratis” for statsministeren at forsvare Jyllands-Postens ytringsfrihed, for der ikke er nogen ”arm” mellem Jyllands-Posten og staten som ejer. Det er en privat virksomhed. Anderledes er det med DR. Med sit angreb på DRs generelle troværdighed og kravet om en intern undersøgelse i Afghanistan-sagen lænede statsministeren sig så langt ind over DR, DRs politisk udpegede bestyrelse og DRs ledelse, at armslængden forsvandt, og helt forudsigeligt rører nogle af politikerne i DRs bestyrelse nu uroligt på sig.

Selvfølgelig har Anders Fogh Rasmussen som andre medlemmer af regeringen deres ytringsfrihed og ret til at kritisere og påpege konkrete fejl, mangler, misforståelser eller manipulationer i DRs udsendelser. Det manglende da bare. Statsministeren har selv været så venlig at citere mig for i folketingssalen i et svar til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i efteråret at understrege ministres ret til på lige fod med alle andre at fremkomme med konkret kritik. Det er ikke det, der er problemet. Den direkte og åbne dialog bør altid kunne være der, og er der noget at komme efter, så bør DR hurtigst muligt se at få det rettet. Havde statsministeren holdt sig til bolden og ikke gået efter manden, så havde der ikke været nogen principiel sag i dag.

Det sædvanlige refræn om DR

De senere år - i særdeleshed siden 2003 - har budt på en lang række betænkelige, generelle intimideringer af DRs uafhængighed, troværdighed og kritiske journalistik, som har været fremført på en måde, som er meget vanskelig at imødegå i det offentlige rum, fordi angrebene er generaliserede og ukonkrete og bliver gentaget og vedligeholdt som det elskede refræn fra en gammel og slidt revyvise. Nu fortjener debatten et modspil.

At den til enhver tid siddende regering kan være irriteret på DR over kritiske journalistiske indslag, er der intet odiøst i. Det har både den tidligere socialdemokratisk ledede regering og den nuværende været. Det gælder selvfølgelig om at komme bedst muligt ud til vælgerne med budskabet uden alt for meget modfase undervejs, og kampen om mediernes opmærksomhed og dækning er en del af moderne politikskabelse og hele spinnet på Christiansborg. Men presset på DR i den forbindelse må selvfølgelig aldrig blive koblet sammen med den kendsgerning, at DR med de samme politikere skal forhandle sine økonomiske rammer, sin handlefrihed og udsendelsesmæssige vilkår. Så er det, at den der arm igen er på vej til at blive vredet om på ryggen, og pressefriheden kastes overbord.

Når jeg gør regnebrættet op, så er der i min tid som nyhedsdirektør politikere, der uden omsvøb har kædet de to ting sammen, eller som i meget kontante henvendelser pr. telefonopringning, pr. mail eller pr. sms har krævet indslag korrigeret eller taget af. Jeg har oplevet personlige politiske vink med en vognstang efter devisen: Den, der betaler for musikken, har også krav på at bestemme, hvad der skal spilles, og ikke mindst hvem, der dirigerer orkestret. Jeg har oplevet henvendelser, som ikke i ordvalg og formuleringer ville gøre sig kønt på tryk. Politikere skal også have lov til at få luft for vreden, når de møder kritik. Det handler om at lytte og sortere i den slags. Lytte efter den relevante kritik, korrigere hvor der er behov for det og ignorere den politiske pression. Min erfaring har altid været, at den direkte og bramfri diskussion med kritikerne giver de bedste resultater. Det utrygge er, at man ikke aner, hvordan aggressionerne løber videre og til hvem.

Når Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som forleden går ud og fastslår på DRs egen kanal i den bedste sendetid, at DR generelt er imod USA, Israel, regeringen og Dansk Folkeparti, så får påstanden lov til at blive hængende i luften fuldstændig udokumenteret og er medvirkende til en helt urimelig dæmonisering af DR. Når der efterspørges konkrete eksempler på problemer med DRs journalistik i den forbindelse, så henvises der til en enkeltsag med en dagplejemor på Mors, som fik en meget kontant og håndfast opfølgning af DRs generaldirektør tilbage i 2003. Der henvises til dækningen af forældreblokaderne ved daginstitutionerne i efteråret 2006, hvor DR beklagede en enkelt uigennemtænkt og generaliserende sætning i et morgenindslag i TV Avisen. Det er nu nærmest i samtlige landes aviser - og i det faste politiske refræn om DR - blevet til, at hele dækningen var problematisk. Det er der ingen som helst dokumentation for.

Når undervisningsministeren og TV Avisens søndagsvært, Anders Bech Jessen, ryger i clinch om en historie om priserne på fritidsordninger og daginstitutioner, fordi den ene står og banker løs på et lokalt eksempel og den anden henholder sig til et landsgennemsnit, så er det jo ikke udtryk for manipulation, men for et interview, som kører af sporet og ikke gør folk særligt meget klogere. Men Haarders skarpe angreb på DR i udsendelsen er nu blevet en del af historieopbygningen til regeringens opgør med DR.

Den hemmelige krig

Jeg har i denne kommentar valgt ikke at gå ind i detaljerne omkring filmen ”Den hemmelige krig”. Det har jeg, fordi der efter min mening er tale om en film, der rejser en hel række relevante spørgsmål og interessante indicier men ikke rummer det fældende bevis mod regeringen. Det er en film som rummer nogle interessante afsløringer af, hvordan forsvaret arbejder kommunikationsmæssigt med kritiske journalister, og giver os som seere et unikt indblik i, hvad det er for vilkår danske tropper arbejder under på særlige missioner. Der er ikke det fældende bevis for, at der blev afleveret flere fanger, end regeringen har oplyst til Folketinget, og der er ikke det fældende bevis for, at regeringen på det tidspunkt i marts 2002 burde have været vidende om, at fangerne - overleveret i amerikansk varetægt - ville kunne blive udsat for mishandling eller tortur. Det ændrer ikke på, at filmen rejser en række vigtige spørgsmål og indicier, som kalder på en nærmere efterprøvelse.

Jeg er sikker på, at havde regeringen ikke haft den meget svære situation omkring håndteringen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen mellem hænderne, så havde diskussionen om denne film overhovedet ikke antaget de ekstreme dimensioner, som vi ser nu. Filmen udfordrer hele spørgsmålet om samarbejdet med amerikanerne, den udfordrer spørgsmålet om, hvad vi egentlig får at vide om forholdene, når Danmark går i krig.

Det tilkommer ikke mig at kommentere på DRs strategi og overvejelser hverken omkring valget af filmen ”Den hemmelige krig” eller håndteringen af diskussionerne med henholdsvis Nyhedsavisen, forsvarsministeren og statsministeren om denne sag. Blot den personlige bemærkning, at jeg har meget svært ved at se Pressenævnet gjort til overdommer i en sag, der nu er blevet så politisk betændt, og som ikke længere handler om fejl og mangler i nogle tv-udsendelser. Det kunne risikere at kaste selve institutionen Pressenævnet ud i meget svære vanskeligheder.

Demokrati version 2.0

2007-01-30T19:22:00.000+01:00

Når vi skal udvikle velfærdssamfundet til fremtidens udfordringer, hvorfor så ikke demokratiet? Det aller dyrebareste, vi har, undergår så mange forandringer i disse år, at der er brug for at tænke over, hvordan vi sikrer et livskraftigt og nytænkende, involverende demokrati i fremtiden, så ikke alt overlades til eksperterne spindoktorerne og den professionaliserede valgkampstrategi i partierne.

I sin tale til Venstres landsmøde i november kaldte statsminister Anders Fogh Rasmussen kvalitetsreformen af den offentlige sektor for ”Velfærd version 2.0”. Associationen til begrebet ”Web 2.0” skulle formentlig signalere en større grad af borger- og brugerstyring af ydelserne fra den offentlige sektor - en slags brugerdreven innovation af vores velfærdsprojekt. Præcis på samme måde, som ”Web 2.0” for nogen er betegnelsen for en videreudvikling af Internettet drevet af brugerne og deres behov og ønsker, mens version 1.0 mere var drevet af de professionelle indholdsleverandører og producenter.

Nogle gange går der bare så meget inflation i brugen af et nyt modebegreb, at vi glemmer at standse op og overveje, hvad der egentlig er betydningen af det, vi siger. Og en del af os ved, at ikke enhver ny computerversion løser alle problemer. Snart sagt ethvert offentligt og privat fremtidsoplæg i dag skal hedde noget med 2.0 for at være smart, opdateret og rigtigt med på noderne. Det gælder lige fra oplæg til Bibliotek 2.0, til Velfærd 2.0 og Journalistik 2.0 for den sags skyld. Hvis man bruger søgemaskinen Google på nettet til alene at finde frem til ”Web 2.0”, så får man ca. 158 mio. hits fra hele verden at vælge i mellem på den eksakte sammensætning af ”Web” og ”2.0”.

Brugerne overtager magten

Begrebet Web 2.0 opstod for godt tre år siden i efterdønningerne af den bristede dot.com-boble i efteråret 2001, hvor mange små og store IT-virksomheder krakkede. De mest visionære net-pionerer gav ikke op, men de så den bristede boble som vejen til at udvikle nye muligheder og visioner for Internettet. Den første konference for de troende i Internet-samfundets verdenskirke blev afholdt i 2004 og introducerede begrebet ”Web 2.0”. Ingen har eneretten til den korrekte definition af ”Web 2.0”. Den slås entusiasterne stadig om.

Den første definition af Web 2.0 bliver ofte refereret til som anden generations Internet baseret på nye services, nye sociale medier, hvor brugerne og ikke leverandørerne styrer indholdet, og hvor det handler om at dele viden, at dele meninger og dele oplevelser. De mest hotte digitale mødesteder samler millioner af brugere og lægger en ny dimension til begrebet verdenssamfundet. Det er steder som My Space og You Tube, Wikipedia, Flickr. Nogen siger forenklet at version 1.0 af Internettet handlede om at forbinde computere og flytte informationer og version 2.0 om at forbinde mennesker. Andre argumenterer imod det og betegner 2.0-bølgen som blot en smart kommerciel måde at relancere Internettet på.

Tilbage til statsministerens lancering af ”Velfærd version 2.0” og den brugerdrevne velfærd. Hvorfor ikke et demokrati version 2.0, når vi nu er i gang? Er der næsten noget som helst vigtigere? Et konkret initiativ fra regeringen eller fra Folketinget i samarbejde med de nye regioner og storkommuner, som kunne handle om at udvikle vores demokrati og bryde topstyringen med anvendelse af alle de nye muligheder, som ligger i Web 2.0.

85 procent af alle danske husholdninger har nu en computer. 83 % af befolkningen har adgang til Internettet i hjemmet. 77 pct. af befolkningen bruger Internettet mindst en gang om ugen. Hvor er muligheden for på www.folketinget.dk eller på www.borger.dk at diskutere på tværs af politiske holdninger eller komme i direkte dialog med politikerne. Der er masser af oplysninger at hente, men bliver vi klogere af det, og bliver vi mere engagerede uden en mulighed for direkte involvering og deltagelse? Der er ikke meget national sammenhængskraft i My Space eller You Tube.

Hvis præsidentkandidat Hilary Clinton kan åbne for en samtale på nettet med hele den amerikanske befolkning om, hvad der er vigtige emner, inden hun lægger sig fast på sit valgprogram til den kommende præsidentvalgkamp, og hvis den franske præsidentkandidat, Segolene Royal, med ambitioner om at forny den politiske konversation kan lave digitale møder med sine vælgere, hvorfor kan en førende IT-nation og et lille homogent land som Danmark så ikke præstere en strategi for udvikling af demokratiet version 2.0?

Mere monolog end dialog
Rolig nu! Vi har tårnhøj valgdeltagelse i Danmark. Vi er blandt de mest oplyste folk i Europa, når det gælder viden om EU. Vi har et rigt foreningsliv og en unik åben og uformel adgang til vores politikere.

Det ændrer ikke på, at vi mere end nogensinde har brug for at udvikle vores demokrati. Der er nemlig andre tendenser, som sætter deres præg på den politiske udvikling. Partierne har fået en mindre medlemsbase og er blevet mere topstyrede og professionaliserede, når det gælder medie- og kampagnestyring, politik-udvikling og iscenesættelse af de ledende politikere. Mediernes dækning af det politiske stof har forandret sig mærkbart tilpasset forandringerne i den politiske markedsføring. Der er mere fokus på personanalyser, der bruges flere kræfter på at analysere de politiske processer end på politiske initiativer og visioner. De politiske partiers websider bugner af kommunikation indefra og ud men inviterer ikke meget til kommunikation udefra og ind.

De nye storkommuner og regioner vil betyde, at de kommunale valgkampe skifter karakter og kommer til at ligne landspolitikernes mere. De kommunale og regionale websider ligner mere monolog end dialog. Nærheden og kontakten på gadeplan bliver mindre spontan, og der kommer en større distance ind mellem borgere og politikere. Dertil kommer at befolkningens medieforbrug er ved at ændre sig betydeligt i disse år og dermed ændres også tilstedeværelsen af den fælles basisviden om det danske samfund, vi hidtil har haft.

Alle andre steder taler vi om at brugerne tager magten. En meget stor del af politik-formuleringen og meningsdannelsen i fremtiden vil komme til at gå uden om den traditionelle symbiose mellem politikerne og de etablerede medier, hvor man efterhånden kender hinandens indarbejdede rutiner og næste skaktræk. Vi er på vej ud i noget langt mere ustyrligt og uforudsigeligt for de politiske strateger. Hvis ikke alle disse tendenser tilsammen skulle få os til at iværksætte et seriøst arbejde med udviklingen af ”Demokrati version 2.0” både nationalt og lokalt, så ved jeg ikke, hvad der skulle til.

Den store dagsorden i den lille

2007-01-22T23:04:00.000+01:00

Fred og sikkerhed står øverst på ønskelisten fra befolkningerne rundt omkring i verden, når politikere, erhvervsfolk og eksperter i denne uge mødes i Davos i Schweiz til årets toplederklub i World Economic Forum. Til gengæld har vi ikke meget tiltro til, at politikerne og erhvervsfolkene kan lede denne verden.

Der er nok at se til sådan i den almindelige nyhedsstrøm på en uge. Den ene dag skal vi alle sammen tage stilling til, om det nu er rigtigt eller forkert, at en urhandler begår selvtægt. Den anden dag skal vi forholde os til regeringens plan om at fordoble andelen af alternativ energi i det danske energiforbrug frem til 2025. Så skal vi lige drøfte, hvad der får mænd til at begå et jalousimord. Og endelig skal vi forholde os til om det nu er rigtigt eller forkert af USAs præsident Bush at øge andelen af amerikanske tropper i Irak.

Den nyhed, jeg nævner nu, vil med garanti ikke komme til at rydde forsiderne i denne uge. Men det burde den måske. For i denne uge mødes indflydelsesrige politikere og erhvervsfolk fra hele verden i Davos i Schweiz til World Economic Forum for at drøfte, hvad der er de vigtigste punkter på den globale dagsorden lige nu. Klimaforandringerne, den økonomiske udvikling, frihandel, sygdomsbekæmpelse, terror, atomvåbenspredning, ulighed og behovet for et stærkt politisk lederskab, der handlekraftigt kan tage hånd nogle af de problemer, vi står overfor i verden.

Davos er ikke at sted, hvor almindelige borgere har noget at skulle have sagt. Og dog. For til mødet er udarbejdet en Gallup International Voice of the People undersøgelse blandt 55.000 borgere i 60 lande rundt omkring i verden. Den sender nogle klare budskaber til de høje herrer i Davos om, hvad de bør prioritere, og hvordan vi ser på sagen fra gulvniveauet. Hele 43 % af os globale borgere betragter politikerne som uærlige. For erhvervstoppen er det kun 34 %. 37 % mener, at politikerne ligger under for pres. For erhvervslederne er tallet 31 %. 27 % mener ganske enkelt at de politiske ledere er inkompetente. Her kan erhvervslederne nøjes med 18 %.

Og hvad er det så politikerne og erhvervslederne først og fremmest skal gøre noget ved? Fred og sikkerhed kommer øverst på vores liste. Dernæst kommer at bekæmpe fattigdom. Og i tæt rækkefølge herefter kommer økonomisk vækst, krigen mod terror, mindre ulighed og beskyttelse af miljøet.

De fleste politikere tror, at vi kun interesserer os for det nære - peberspray eller ej til selvforsvar, ventelisterne på hospitalerne og friske fødevarer i butikkerne. Men de tager fejl. Alle de gigantiske spørgsmål i Davos er i de senere år rykket meget tættere på os danskere. Ruden til verden omkring os er for længst slået ind med et brag, og måske kunne vi også her i landet godt bruge lidt mere luft under vingerne i den politiske debat og lidt mere politisk lederskab. Ingen nævnt - ingen glemt.

Baghjul til Danmark i ligestilling

2007-01-21T17:56:00.000+01:00

World Economic Forum måler hvert år ligestillingen i de enkelte lande rundt omkring i verden. Vores nordiske venner topper hitlisten, men Danmark er overhalet af lande som Tyskland, Filippinerne og New Zealand.

På onsdag den 24. januar åbner World Economic Forum dørene til fire dages intense politiske og økonomiske drøftelser om verdens fremtid i Davos i Schweiz. Jeg vender tilbage her på mediebloggen til flere af mødets temaer og emner.

Mellem centrale spørgsmål som klimaændringer, politiske lederskab i verden, befolkningernes tillid til politikerne og meget mere, findes der også en lille statusrapport over ligestillingen i verden. 115 lande repræsenterende 90 % af verdens befolkning indgår i ”The Global Gender Gap Report 2006”. Analysen måler ligestillingskløften mellem mænd og kvinder på fire kritiske punkter:
• Økonomiske muligheder
• Uddannelsesniveau
• Politisk deltagelse
• Sundhed og levealder

Selvfølgelig ligger de nordiske lande i spidsen med hensyn til ligestilling med Sverige som førende land skarpt forfulgt af Norge, Finland og Island. Det interessante er, at Danmark kun ligger på en ottende plads. Vi er temmelig chokerende blevet overhalet af Tyskland, Filippinerne og New Zealand.

Man kan altid diskutere den slags karaktergivning og rating af lande med meget forskellige samfundssystemer, men det er ikke hvem som helst, der har lavet analysen. Analysen er lavet af World Economic Forums eksperter bag Women Leaders Programme i samarbejde med professorer fra Harvard University og London Business School.

Indekset viser, at de 115 lande næsten har lukket 90 % af kløften for ulighed mellem mænd og kvinder, når det gælder uddannelse og sundhed. Til gengæld er der kun lukket lidt over 50 % af kløften mellem mænd og kvinder, når det gælder økonomisk deltagelse d.v.s. ligeløn og lige adgang til de faglærte jobs, og når det gælder forskellene i forhold til at deltage i samfundets politiske beslutningsstrukturer, så er kun 15 % af uligheden fjernet.

Der findes ikke 100 % ligestilling i nogen af de 115 lande, som er undersøgt. Men en af medforfatterne til undersøgelsen udtaler, at rapporten giver bevis for, at der er en forbindelse mellem kønsbalancen og så de økonomiske resultater, som det enkelte land kan præstere. Der er en stærk sammenhæng mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger og ligestillingen. Lande, som ikke udnytter det fulde potentiale ved at kvinderne deltager på lige fod med mændene, er svagere i konkurrenceevne.

Når nu jeg har nævnt hvem, der topper listen over kønsbalancen ovre på den anden side af Øresundsbroen, så skal vi også have bundskraberne. Det er aller nederst Yemen. Så kommer Saudi Arabien, Chad, Pakistan, Nepal, Egypten og Iran.

Hvordan er Danmark havnet kun på en ottende plads i ligestilling? Tallet er sammensat af, at vi kun får en plads som nummer 76, når det gælder sundhedstilstand og levealder. Vi får en 19. plads, når det gælder ligeløn og økonomisk deltagelse, og vi får en 11. plads, når det gælder deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Til gengæld er der en 1. plads at hente på uddannelsesområdet.

Skal vi overhovedet have en politisk debat?

2007-01-17T19:01:00.000+01:00

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har trukket stikket ud for den demokratiske debat i Danmark, når han afviser at møde Socialdemokratiets formand med henvisning til et manglende politisk projekt. Magtarrogance og forsøg på patronisering af en kvindelig modspiller er ikke den bedste vej til de kvindelige vælgeres hjerter.

Det er ikke ualmindeligt at høre politikere bebrejde medierne, at de ikke giver plads for en seriøs politisk debat men kun for enkeltsager, sensationer og personfnidder samt en endeløs række af politiske analyser af, hvad politikerne mon mener, i stedet for at vi selv kan høre dem stille op til at besvare kritiske og relevante spørgsmål.

I årevis har en mere overordnet debat i Danmark om ideologier og værdier været ikke eksisterende på grund af det politiske klump-spil på midten. Det fremmer ikke befolkningens tiltro til, at politikerne har løsningerne og kan vise os andre vejen og visionen i forhold til nogle af de store nationale og internationale udfordringer, vi står overfor.

Det er til gengæld en demokratisk set hel uholdbar situation, at statsministeren og lederen af landets største parti, Anders Fogh Rasmussen, nu overhovedet ikke ønsker at deltage i en direkte debat med den opposition, som han ganske vist ikke har brug for så længe Dansk Folkeparti er regeringens faste støtteparti, men som han på den anden side burde vise almindelig demokratisk respekt.

Magtarrogance ville man uden at tøve kalde det uden for det christiansborgske taktikrum, hvor man muligvis i regeringens spinkogeri kan se det smarte i at fremstille Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, som kaptajn på et skib i havsnød. Uanset hvor mange huller eller ikke huller der måtte være i Socialdemokraternes politiske projekt, så er det vel ikke op til Venstres formand at give karakter for det og på bedste skolelærermaner meddele, at fru Thorning-Schmidt kan henvende sig igen og bede om en tid, når hun har læst på lektien og udfyldt alle rubrikkerne i skemaet? Det strider ganske enkelt helt fundamentalt imod vores politiske tradition her hjemme.

”Regeringen har besluttet, at nu tør de ikke lade S være i fred mere. Det er på tide at gå til angreb. Men det indebærer risikoen for, at folk spørger sig selv, hvad regeringens projekt egentlig er”, siger statsministerens tidligere spindoktor, Michael Kristiansen, til Berlingske Tidende i dag. En rigtig god og central pointe. Hvis regeringen kan gå til angreb på Socialdemokraterne på denne måde og vinde den offentlige dagsorden tilbage efter et kaotisk efterår ved at udvise arrogance, selvtilstrækkelighed og manglende respekt for dansk demokratisk tradition, så er både medierne og oppositionen faldet i søvn.

På sit tirsdagspressemøde konstaterede statsministeren efter adskillige opfordringer fra Socialdemokratiet til et fælles debatmøde, at der senest havde været et glimrende et af slagsen i 2005 arrangeret af Venstre. Han mente ikke siden, at der var kommet et samlet politisk projekt fra S, og at det var så uklart, hvor partiet stod, at det ikke kunne danne grundlag for at debattere noget som helst. Når man siger den slags ting udsætter man sig meget nemt for at få en sten ind igennem eget glashus.

Vil statsministerens forsøg på at patronisere en kvindelig socialdemokratisk partileder hjælpe ham godt på vej til at få de kvindelige vælgere hjem til Venstre igen? Svaret er klart nej. Den form for retorik har den stik modsatte effekt. Står det i dag tindrende klart for vælgerne, hvad der er regeringens projekt ud over at blive ved magten og styre videre af samme midterkurs som hidtil? Svaret må igen være et klart nej.

Er forudsætningen for at en fri og åben demokratisk debat i Danmark nu kan finde sted, at der skal lægges store politiske projekter frem fra alle partier, så får vi en rigtig spændende tid i medierne. Oven i købet en tid, hvor al politisk journalistik ikke kun alene handler om at kunne tælle til 90 mandater i enhver sag. Det ville være befriende.

Statsministeren kunne jo starte med at stille hjørneflagene op til sit eget næste store projekt efter velfærdsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Lad os dernæst se tilsvarende udspil fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og alle de andre efter tur. Så skal der nok komme gang i den.

Hvis statsministeren mener, at det hele sejler for Socialdemokratiets formand, som han antydede i tirsdags på sit pressemøde, så ville det jo være en smal sag for en så dygtig politiker som Anders Fogh Rasmussen at gå ud og møde både hende og andre fra oppositionen i direkte debatter med stor træfsikkerhed for at blive udråbt vinder af slaget. Hvad er statsministeren bange for?

Sagen er, at det ikke er det, det hele handler om. Statsministerens strategi er ren mediestyring. Det er ikke at forære S-formanden den platform i den offentlige debat og den sendetid i medierne, at hun får mulighed for at diskutere med regeringschefen, der automatisk altid vil sidde tungt på netop den offentlige dagsorden, når der reelt er tale om et flertalsstyre som nu med Dansk Folkeparti.

Er statsministeren taktik gennemtænkt? Jeg tror rekyl-effekten af det angreb, han kom med i tirsdags, kan blive betydelig, hvis sagen bliver taget alvorligt, og det bør den. Man må undre sig over, at en så usædvanlig politisk udmelding fra statsministeren af medierne blot behandles ud fra den vinkel, ”at nu tager Anders Fogh Rasmussen Socialdemokratiets formand alvorligt som politisk modstander”. Hvor er den principielle diskussion om, hvad udmeldingen betyder for den politiske debat i det hele taget og for vælgernes muligheder for at tage stilling til politikernes dagsorden.

Hvad et samtalekøkken og offentlig omsorg har til fælles

2007-01-14T16:47:00.000+01:00

Regeringens store projekt for en kvalitetsreform af den offentlige sektor angår os alle. Den handler om alt det, vi taler om i det daglige. Normeringen i daginstitutionerne, kvaliteten i sundhedsvæsenet, omsorgen for de ældre, behandlingen af de handicappede. Alligevel har kun to - gentager to - borgere valgt at sende statsministerens deres bidrag til debatten på reformens webside. Det er pinligt dårligt.

Statsministerens nytårstaler bliver altid endevendt ned til mindste detalje i medierne. Dette år er ingen undtagelse. Forud for statsministerens tale blev der skrevet spaltekilometer om forventningen til, at Anders Fogh Rasmussen i talen ville tage det politiske førergreb igen efter lidt ballade i bagbutikken både internt i Venstre og mellem de konservative og Dansk Folkeparti.

Efter talen blev der skrevet spaltekilometer igen om, hvorfor statsministeren alligevel ikke valgte at lancere nye markante initiativer, hvorfor han alligevel ikke gik ind på problemerne i Irak, og hvorfor han faktisk holdt en hel ukontroversiel tale med alfaderlig appel til danskerne om på en række områder at tage et personligt ansvar og ikke overlade det hele til det offentlige.

På trods af alle de kloge analyser, så er der en enkelt sætning i statsministerens nytårstale, som jeg simpelthen ikke kan få ud af hovedet. Det er mærkeligt, at den ikke har spillet nogen som helst rolle i analyserne, men for mig at se, så er den uhyre interessant.

”Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med øko-nomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Det er naturligt nok. Når vort samfund bliver rigere, har vi også råd til at sikre en offentlig service af høj kvalitet,” sagde statsministeren. Jeg har slået det efter på Statsministeriets hjemmeside. Hvis vi lige har fået nyt køkken, så tænker vi altså ifølge statsministeren som det naturligste i verden også på, om lille Peter har nu har pædagoger nok omkring sig i børnehaven, om mor på plejehjemmet får tilstrækkelig omsorg af personalet og god mad og om ventelisterne til sygehusene er for lange.

Nu ved jeg godt, at samtalekøkkener for længst er blevet alle mands eje, hvis man skal tro livsstilssektionerne i aviserne. Og at de rigtigt trendy folk for længst er gået videre til samtale-badeværelser, hvor der helst skal være to håndvaske og måske også to brusere. Men jeg tænker bare på hvilken taleskriver, der dog har fået statsministeren til at etablere associationen fra køkkenelementerne og kogeøen til kvaliteten af den offentlige sektor. Jeg har prøvet at stå i mit (nye) køkken og afteste koblingen. Det fungerer ikke. Kvalitet handler jo nok så meget om mennesker, om tid, om respekt og om omsorg og en hel masse af den slags elementer, som er svære at sætte på en politisk formel eller ind i køkkenarkitekturen.

Statsministeren har sat sin personlige prestige ind på en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Modellen er, at statsministeren i spidsen for en stribe ministre bruger et antal møder sammen med forskellige eksperter, udvalgte brugerrepræsen-tanter og folk fra den offentlige sektor på at diskutere temaer, der så skal ende i en strategi for en kvalitetsreform. I torsdags blev temamøde nummer 2 om en sammen-hængende service med respekt for borgerne afholdt. Det er helt utvivlsomt rasende vigtige debatter for alle i Danmark. Men jeg undrer mig bare over, hvorfor drøftelserne finder sted lige præcis i de her måneder, hvor det vigtigste mål for forandringerne - nemlig personalet i det offentlige - er totalt begravet i flyttekasser, omstruktureringer, nye arbejdsopgaver, nye lokaler, nye chefer og nye kolleger. De har jo ikke tid til at deltage.

Jamen er målet for debatten med offentligheden så borgerne? Hus forbi igen. Mediernes dækning af kvalitetsreformen og regeringens temaer er slet ikke på højde med dækningen af statsministerens berømte bemærkninger om de socialistiske ballademagre, der blokerede daginstitutionerne sidste år i protest mod offentlige forringelser. Projektet har selvfølgelig sin egen hjemmeside.

Når man kigger ind forbi hjemmesiden www.kvalitetsreform.dk har borgerne siden lanceringen i november 2006 haft mulighed for at komme med gode ideer og eksempler direkte til statsministeren. Det er der to danskere, der har gjort. Der ligger et indlæg om registreringen af motorkøretøjer, der er for besværlig, og et indlæg om brugerbetaling på bibliotekerne, så folk ikke bestiller en masse, som de alligevel ikke henter. To indlæg på to måneder. Det bliver en sej debat. Til gengæld har alle organisationerne og en række eks-perter selvfølgelig bidraget med indlæg i lange baner til de to temaer, der endnu har været afholdt.

Er kvalitet i den offentlige sektor ikke for vigtig en sag at overlade til politikerne og eksperterne alene? De kommende måneder vil byde på masser af ud-fordringer for borgerne, når bedste og ringeste offentlige service skal nivelleres til at passende gennemsnit i de nye storkommuner, og når de nye regioner skal have ventelistegarantier, personalemangel og en tilsyneladende evig vækst i hospitalsudgifterne til at gå op i en højere enhed.

Tillad mig derfor dette usædvanlige initiativ: En reklame for mangfoldige borgerbidrag på statsministerens kvalitetsreform-hjemmeside, hvor der er plads til mange flere køkkenskrivere.

Saddam stjæler stadig billedet

2007-01-07T22:19:00.000+01:00

Denne uge står igen i Iraks tegn med det længe ventede udspil fra præsident Bush om en ny Irak-strategi. Men hængningen af eksdiktator Saddam Hussein har bragt dødsstraffen som den ultimative dom på dagsordenen på flere tankevækkende måder. Er det rent hykleri, når vi forarget tager afstand fra den?

Mens vi spændt venter på den amerikanske præsidents udmelding om en ny Irak-strategi i denne uge, formår den henrettede Saddam Hussein stadig at stjæle billedet. Nu kender vi alle tænkelige detaljer af hans sidste minutter. Både i den officielle og den uofficielle version. Vi ved, hvordan det lød, da rebet knækkede halsen på ham. Vi har set hans døde krop i ”close up”. Så godt som samtlige danske aviser bragte billederne af Saddam med rebet om halsen i XLarge-størrelse.

”Vi vil ikke stå i vejen for historien”, konstaterede den amerikanske tv-station NBCs nyhedschef. Det ville vi heller ikke i medierne her hjemme. Vi har til opgave at bringe dokumentationen, også når den er særdeles ubehagelig at se på. Der er tale om helt unikke, historiske billeder. Det er ”breaking news”, og der er masser af nysgerrighed og fascination i at se en diktator dø. Hvis man er i tvivl om det, kan man bare studere hvor mange, der har hentet den uofficielle og barskere version på nettet. Jeg efterlyser en etisk refleksion i medierne oven på reality-showet fra Bagdad.

Hvordan hænger det sammen, at samtlige danske avisledere med foragt har kritiseret Iraks brug af dødsstraf, men svælger i nærbilleder af Saddam på skafottet og pensler detaljerne ud fra henrettelsen i flere artikler. Hvordan hænger det sammen, at vi med tager afstand fra dødsstraf i Danmark - ja, vi betragter os nærmest som eksportør af et humant retsvæsen - når samtidig mere end hver anden dansker ifølge en måling fortaget af Analyse Danmark for BT rent faktisk var godt tilfredse med, at lige præcis Saddam blev henrettet. Næsten hver fjerde dansker var ifølge analysen tilhænger af den dødsstraf, som Danmark afskaffede i 1933. Er der ikke noget, vi mangler at få talt ud om her hjemme?

USA’s præsident, George W. Bush, tog ikke afstand fra hængningen af Saddam men kaldte den for ” en milepæl på vejen til demokrati” i Irak. Sidste år henrettede USA 53 personer, de fleste i præsident Bushs hjemstat Texas.

Mener vi det alvorligt med at være imod dødsstraf, så gælder det vel også for tyranner, eller gør det? Hvis vi mener det alvorligt, så er det vel ikke kun Irak, vi heftigt skal bebrejde brug af dødsstraf, men også det USA, der stadig hylder det princip at hævne et mord med et statsautoriseret mord. Hvis vi mener det alvorligt, bør medierne vel undersøge nærmere, hvorfor så mange af os tilsyneladende går ind for den dødsstraf, vi afskaffede i 1933.

Udfordringen i Irak er ikke blevet mindre af Saddams død. Fordi retsopgøret efter Saddam kun nåede halvvejen, og fordi hængningen af ham blev en politisk handling og ikke et juridisk punktum. Denne uge stjæler Irak billedet igen. Og de vigtige valg, præsident Bush træffer, påvirker også os.

Læs her Jørgen Mads Clausen

2006-12-28T01:36:00.000+01:00

Er det virkelig sådan, at kvinder bare ganske enkelt er mindre kompetente og har mindre talent for virksomhedsledelse? Så lad os da snakke lige ud om det. Hvis det til gengæld ikke er en troværdig påstand, så lad os gøre noget alvorligt ved den pinlige kendsgerning, at kun 8 % af bestyrelsesmedlemmerne i danske børsnoterede selskaber er kvinder.

Hvordan kan det være, at danske virksomheder har råd til at undvære kvinder i stort omfang på ledelses- og bestyrelsesposter, når der i den grad i disse år udfoldes de aller største anstrengelser i virksomhederne for at målrette sig til de kvindelige forbrugere alle vegne? Hvordan kan det være, at et samfund kan tro på vækst og global konkurrencedygtighed, hvis det samtidig tillader sig, at ignorere talenterne hos cirka halvdelen af befolkningen? Hvordan kan det være at to så forskellige lande som Norge og Spanien og måske inden længe også Sverige er nået frem til den samme konklusion: At det både af hensyn til konkurrenceevnen og demokratiet er nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for at bryde mændenes magtmonopol og selvsupplering til samfundets højeste poster både i det politiske liv og i erhvervslivet? Er de 92 % mænd, som i dag sidder i de danske virksomheders bestyrelser lige så kompetente, som de kvinder, der kunne findes uden for?

Det var nogle af de interessante spørgsmål, som Danfoss-chefen Jørgen Mads Clausen burde have stillet sig selv, da han for nogle få uger siden kastede en brand ind i den danske ligestillingsdebat ved at gå til angreb på kønskvotering i statens selskaber og institutioner med bemærkningen om det beklagelige i at sidde sammen med nogle kompetente kvinder i sådanne råd og nævn, når der efter hans mening var langt mere kompetente mænd uden for.

Spanien bruger kvinder til nytænkning

Det er tankevækkende, at i det Spanien, som de fleste nok ville anse for mere mandsdomineret og gammeldags end vores moderne, frisindede Danmark, er der nu fremlagt en lov om, at kvinderne skal sidde på mindst 40 % af pladserne i bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder inden for de næste otte år. Med et udgangspunkt i dag på 3,9 % kvinder i sådanne selskaber.

Inden for de næste to år skal de norske børsnoterede selskaber nå det samme mål på 40 % kvinder i bestyrelserne. I løbet af de seneste år er andelen af kvinder i de norske virksomhedsbestyrelser steget markant til 19,5 % under indtryk af truslen om, at der ellers ville blive lovgivet de 40 %.

Udviklingen i Europa hvad angår kvinder i virksomhedernes bestyrelser er i øvrigt stagneret. Ud af Europas top 300 virksomheder er der kun 8,5 % kvinder i bestyrelserne. For Skandinavien er tallet 15 %. I Sverige er der netop afleveret en udredning til regeringen og rigsdagen som anbefaler, at der indfører samme 40 %’s princip for de børsnoterede selskaber og de statslige selskaber med virkning fra 2008. Også her henvises der som i Norge og Spanien til den lige adgang til magten, men også den værdiskabelse, som kvinderne kan bidrage med til bestyrelsesarbejdet.

Jeg har i årevis tilhørt den gruppe af kvindelige ledere, der kontant og bastant har afvist enhver form for kønskvotering. Hvem har lyst til at få et job, som man måske ikke var den mest kvalificerede til, men som man fik, alene fordi man nu var kvinde? Jeg tror mange kan genkende sætningen. Nu har jeg imidlertid iagttaget udviklingen omkring bestyrelser og direktioner i tilstrækkeligt mange år til at nå frem til et par andre iagttagelser.

Hvad er det for præmisser i grundlaget for vores ledelsesudvælgelse og i udvælgelsen af egnede kandidater til bestyrelsesposterne, som gør, at mændene falder ud som værende så meget mere kvalificerede til netop disse opgaver? Hvorfor er det man tror, at man kan motivere kvinder til at tage lederposter, hvis det gang på gang viser sig, at de øverste og mest magtfulde poster indehaves af mænd, og at det tilsyneladende vedbliver at være mænd, der fra deres bestyrelsesposter sidder og udpeger mænd til direktionerne?

For at kunne være værdifuld som bestyrelsesformand eller bestyrelsesmedlem er det vigtigt selv at have haft erfaring fra direktionsarbejde lyder det fra erfarne bestyrelsesformænd i erhvervslivet. Men hvis ikke der kommer tilstrækkeligt mange kvinder i bestyrelserne, så lader der heller ikke til at komme tilstrækkeligt mange administrerende direktører af kvindekøn, og så er vi ved at være lige vidt. Der må startes et sted, og der er heldigvis allerede i dag mange kvinder med så betydelige ledelseserfaringer, at de vil kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet både på det strategiske og forretningsudviklingsmæssige plan.

Hvorfor er det sådan, som forfatteren Gretelise Holm skrev for et par måneder siden i en kronik, at mænd simpelthen ikke kan diskvalificere sig til chefjobs, mens kvinder har så svært ved at kvalificere sig til dem? Tror man virkelig rundt omkring i virksomhederne, at det ikke bliver bemærket af kvinder som forbrugere, at der f.eks. ikke er kvinder i toppen af f.eks. den danske medieverden med undtagelse af magasinpressen? Og det samme gælder for mange andre brancher med kvindelige forbrugere som centrale beslutningstagere.

Det har været helt og aldeles umoderne at tale ligestilling på de områder, som handler om fordelingen af magten i samfundet. Vi har talt ligestilling når det gælder barsel, pasning af syge børn, ligeløn, pensionsrettigheder, balancen mellem arbejde og privatliv i vores jobs og meget mere. Men vi har talt os uden om magten meget længe. Det er også langt farligere for mændene at tale om den, for det er dem, der skal afgive den. Lige indtil Danfoss-direktøren bragte emnet på bane.

Det handler om magten

Når man i Norge og i Spanien går ind for kønskvotering så handler det om en udvikling af demokratiet og af magtfordelingen i samfundet, som i høj grad udøves i det private erhvervsliv. Det handler om ikke at lade ressourcer og talent gå til spilde. Det handler om progressivt at ville forandre og udvikle et samfund som en del af velfærdspolitikken. Det handler om demokratisk ligeværd, at både mænd og kvinder skal have mulighed for at deltage i de fora, hvor vigtige beslutninger tages og øve indflydelse på samfundet.

Store selskaber har en betydning for samfundsøkonomien, og for samfundet, og de udgør en betydelig magtfaktor. Derfor bør der også her være en ligestilling har det lydt i den norske debat. Men også at det handler om mangfoldighed og innovation, hvor kvinder kan bidrage til værdiskabelsen i virksomhederne med andre erfaringer, kreativitet og fleksibilitet end mændene, som har siddet på magten i mange år.

Den spanske statsminister, José Luis Rodriguez Zapatero, har modigt kaldt sig selv for feminist. Han har fremlagt et ligestillingsforslag, som kommer til at påvirke alle dele af det spanske samfund, fordi han mener at ligestillingen er det, der skal bringe fornyelse, vækst og velfærd til hans land. Alle partier skal afsætte 40 % af deres kandidatlister til kvinder, lige som de store virksomheders bestyrelser skal reservere 40 % af deres bestyrelsesposter til kvinder. Og han mener det alvorligt. Halvdelen af Zapateros regering er kvinder.

“Vi taler om slaveri, feudalisme og kvindeudnyttelse men den mest uretfærdige dominans er den, som halvdelen af den menneskelige race udøver over den anden halvdel”, er Zapatero citeret for at sige ifølge Washington Post i et interview.

Han har netop introduceret et særligt ”Family Responsible Employer certificate” for at anerkende virksomheder, der introducerer arbejdsprocesser og ordninger, der gør det muligt for kvinder at få bedre balance mellem arbejde og familie-forpligtelser. Hensigten er at give nogle vigtige incitamenter til virksomheder, som fjerner forhindringer for kvinder, som forsøger at passerer glasloftet til de øverste ledelseslag.

Hvad man interesserer sig meget for blandt kvindeforskere og kvindelige chefer i den spanske debat om 40 %’s lovforslaget, der ventes vedtaget i begyndelsen af det nye år, er at det ikke skal blive en boomerang for kvinderne, fordi der ikke kan skaffes tilstrækkelig mange kandidater. Som Professor Dr. Maria Nuria Chinchilla, direktør for ”The International Center on Work and Family”, på IESE Business School, ved Universitetet i Navarra, beskriver det, så kan man jo sige, at den spanske lovgivning om kønsbalance er som at bygge et hus og starte med taget.

Den mest udbredte grund til at kvinder ikke er så ofte at finde i toplederstillinger, ved bestyrelsesbordet er problemer med at få privatliv og arbejdsliv til at gå op. Der er således ikke alene et glasloft for kvinder, men også en cementgulv af tradition og forpligtelser, som mange af dem sidder fast i. Det er mændene, der har succeshistorierne gennem mange år som topchefer og bestyrelsesformænd i virksomhederne. Kvinderne skal først til at skabe tilsvarende resultater nu.

Derfor handler det ikke bare om at lovgive om kvinders adgang til chefposter og bestyrelsesposter, men også om at redefinere den måde, som arbejdet organiseres på. Med det formål har ”The International Center of Work and Family” hjulpet til med at finde seks små, seks mellemstore og seks store spanske virksomheder, som skaber de forandringer, der baner vejen for kvinderne til toppen. Og det er blevet Zapateros første 12 ”Family Responsible Employer” virksomheder, der skal vise vejen for andre.

Barrierer for bedre kønsbalance

Der er mange synlige og usynlige barriere for en positiv kønsbalance i ledelsen af virksomhederne. Den første har jeg nævnt. At mændene har mange års tidligere succeser at henvise til, mens kvinderne ikke kan opvise en tilsvarende rekordliste. Man kan bare stille sig selv det spørgsmål, om den mandlige ledelsesdominans på topchef-poster og i bestyrelseslaget også passer til den globale udvikling og en konkurrence på kreativitet og innovation i stedet for rationalitet og effektivitet og et forbrug båret af følelser, værdier og irrationelle oplevelse i stedet for af materialisme og praktiske forhold. Måske passer kvindelige topchefer og bestyrelsesmedlemmer bedre til de nytænkende og innovative virksomheder.

Den anden handler om at kvinder og mænd bliver målt forskelligt som bestyrelsesformænd og topchefer. Mændene signalerer pondus og magt. Kvinder på de samme poster skaber en mere usikker fornemmelse både i medierne og hos investorerne, med mindre de agerer præcis med samme ledelsesstil som mændene. Måske har vi brug for en anden ledelsesmæssig målestok.

Det tredje handler om netværk. Mænd har mere veletablerede netværk til at finde hinanden og finde egnede kandidater til ledige poster og til at hjælpe hinanden ind i de rette cirkler. De kvindelige ledernetværk er få. De skal nærmest undskylde sig selv fra starten, og de fungerer ikke i samme sociale, uformelle sammenhæng som mændenes. For at være rigtigt seriøse og ikke nogen klynkeklubber, så hældes der på af professionelt indhold på møderne, mens de mandlige netværk kan fungere både i professionelle og private sammenhænge.

Det fjerde handler om kvindernes privatliv. De fleste kvindelige topchefer og bestyrelsesmedlemmer fremstilles i det bestandige dilemma mellem karrierevalg og privatliv. Det samme sker ikke for mændene. Historien om de kvindelige topchefer er enten, at de klarer det helt mirakuløse med en stor virksomhed og tre mindreårige børn derhjemme samtidig, eller også at de har en helt enestående mand, som har valgt en type job, hvor han kan tage sig af at dele det hjemlige med topchefen nogenlunde ligeligt. Tilsvarende problemer har de mandlige chefer ikke. I de fleste tilfælde har familien truffet et valg om, at konen passer hus og børn ved siden af et mindre krævende job, og manden fremfører sin tak for, at det uden hende derhjemme aldrig ville kunne lykkedes, og de er også kede af, at de ikke fik deres børn at se nok som små.

Mon ikke vi skulle vende tilbage til nogle af spørgsmålene i indledningen og se nærmere på, om 8 % er godt nok for kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede virksomheder i Danmark. Rækker talentmassen blandt kvinderne ikke til mere, eller accepterer vi bare Jørgen Mads Clausens påstand om, at mænd bare er bedre. Jeg tror ikke Danmark har tid til at vente, hvis Norge, Sverige, Spanien og andre lande finder hurtigere metoder til at fange kvindernes talenter som både moderne topchefer og bestyrelsesmedlemmer.

Sæson for kalkunjagt og huller i spindet

2006-12-17T17:43:00.000+01:00

Det var Dansk Folkeparti, der fældede Lars Barfoed, men det er medierne, der gennem for en gang skyld meget vedholdende og dygtig journalistik har afsløret, hvor galt det står til med den højt besugne danske fødevaresikkerhed

Christiansborg har sin egen særlige form for politisk mobning. Den går under navnet kalkunjagt. Det er en jagt på nemme og meget synlige mål i form af svage eller lettere skadede ministre, som ikke længere kan bevæge sig så hurtigt og elegant i det politiske terræn.

Som regel kommer de politiske kalkunjægere tomhændede hjem trods det svage bytte. Så har byttet fundet beskyttelse inden kuglerne rammer eller de rammer ved siden af. I onsdags blev en undtagelse med Lars Barfoeds dramatiske afgang som minister.

Tidspunktet for kalkunjagter er som regel, når regeringer er midt i en anden valgperiode, og ministrene har haft tilstrækkeligt lang tid til at blive gjort ansvarlige for et eller andet, der går galt, og som de ikke kan være så heldige at beskylde forgængerne for at have gjort. Jagtselskabet består af utålmodige oppositionspolitikere i en stærk kombination med medierne på jagt efter det slidstærke stof som rigtige skandalesager er gjort af.

Familie- og forbrugsminister Lars Barfoeds ufrivillige afgang som minister blev ikke et ydmygt men et bittert farvel, og hans tvangsfjernelse har udløst en betydelig krise mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det er DF, som har fyret jagtriflen af mod Lars Barfoed, men det er rent faktisk medierne og ikke hverken oppositionen eller Rigsrevisionen, der har lagt patronerne til rette ved dygtigt at afsløre markante huller i den danske fødevaresikkerhed.

DRs forbrugermagasin Kontant lagde ud i foråret med i flere omgange at vise eksempler på salg af store mængder gammelt kød, som kødkontrollen ikke kontrollerede, selv om man var advaret om sagen. Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og flere andre medier fulgte op og skandalerne stod i kø i overskrifterne.

I starten af april i år prøver oppositionen så at vælte Lars Barfoed første gang, men jagten må afblæses, da Dansk Folkeparti ikke vil være med. Men Dansk Folkeparti ville sætte deres egen politiske troværdighed totalt på spil, hvis de efter Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik i denne uge fortsat skulle frede Lars Barfoed. Hele forløbet onsdag aften tyder på, at regeringen ikke havde forudset, at Pia Kjærsgaard ville turde afskrive Lars Barfoed på trods af statsministerens opbakning til ham. Men Pia Kjærsgaard havde ikke noget reelt valg, og Barfoed havde ikke opsparet nok politisk kapital og goodwill til at imødegå kritikken.

Rundt omkring i jagtterrænet i denne omgang har også været andre trofæer, som dog ser ud til at klare frisag. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har været der på grund af de lange ventetider i kræftbehandlingen og en garanti, der mere viste sig at være en slags hensigtserklæring. Og trafikminister Flemming Hansen har også været i skudlinjen for indtil flere kritiske DSB-sager senest om den blå asbest.

Det er interessant at iagttage fra den forløbne uge, at alle regeringens stærke mediekræfter blev sat ind på intenst at forhindre problemer for statsministeren selv og forsvarsminister Søren Gade med den meget omtalte dokumentarfilm ”Den hemmelige krig”, lige som presseberedskabet har været intenst rullet ud omkring sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens søgang i medierne om
behandlingsgarantien. Her skulle der ikke være noget at komme efter.

Lars Barfoed måtte nøjes med at varme sig på statsministerens støttende ord på et pressemøde i tirsdags for så dernæst selv at gå af med brug af politiske kraftudtryk som hyklere om det Dansk Folkeparti, der trak tæppet væk under ham. Hele affæren vidner om en mediestrategi og en mediestyring i regeringen, der sejler for åbent oprørt hav lige for tiden.

Der er til gengæld grund til for pressen at rose sig af, at det var den, der afslørede den ringe tilstand, som vores fødevaresikkerhed har været i. Men hvis udviklingen i medierne ellers følger den sædvanlige praksis, så skynder vi os nu videre til næste sag. Vi tjekker først ind på fødevaresikkerheden igen, når nogen igen er blevet syge af mugne hindbær eller råddent kød.

På samme måde med kræftbehandlingen og ventelisterne. De historier kan skrives en gang om året. Stor ståhej og masser af uro i et par uger, og så går vi videre til næste sag. Det er sjældent de fast tilbagevendende reprise-sager i medierne lige frem koster en minister posten. Fordi medierne ikke holder fast og graver så dybt i sagerne, som de burde.

Det var Politiken som bragte den tvivlsomme behandlingsgaranti til kræftpatienterne frem. Det var Radioavisen, som bragte sagen om DSB og deres manglende kontrol med den blå asbest i togvognene frem i lyset. Nogen taler meget i disse tider om, at alt bliver for overfladisk, og at vi har alt for mange medier og alt for mange nyhedsudsendelser. Men ingen af de nævnte minister-sager her er uvæsentlige døgnfluer af historier, som der ellers er mange af i medierne. Den danske presse er heldigvis ikke blevet forvandlet fra vagthund til skødehund. Endnu.

Nye bud på internationale nyhedskanaler

2006-12-15T17:08:00.000+01:00

FRANCE24 OG AL JAZEERA INTERNATIONAL BØR GIVE OS ALLE I MEDIEVERDENEN NOGET AF TÆNKE OVER. DE UDVIDER NYHEDSBILLEDET OG NUANCERER KONFLIKTERNE OM BÅDE RELIGION OG POLITIK.

Nu er der nye og meget spændende internationale bud på markedet for 24 timers nyhedskanaler, hvis du skulle være kørt træt af TV2 News, CNN eller BBC World.

Den 15. november åbnede Al Jazeera en engelsksproget international udgave af den arabiske 24-timers nyhedskanal og for få dage siden havde den nye franske France24 nyhedskanal premiere med en fransk og en engelsk udgave. En arabisk og en spansk udgave af France24 følger til næste år. Både France24 og Al Jazeera kan hentes gratis i live-versioner på nettet i modsætning til BBC World og CNN, som tager penge for deres netversion.

Både Al Jazeera International og France24 er efter min mening værd at stifte bekendtskab med. De er begge professionelle kanaler. De udvider nyhedsbegrebet og perspektivet på nyhederne. De er mindst lige så interessante på analyser og kommentarer som BBC og CNN, men det er meget ofte andre politikere og ekspertkilder som anvendes end dem, vi er vant til at se på de andre internationale nyhedskanaler. Ikke mindst når det gælder Mellemøsten og Afrika, så udvider de to nye kanaler udsynet og giver nogle andre indfaldsvinkler. Men det gælder faktisk også, når det drejer sig om den europæiske dækning.

France24 er som nævnt det nyeste skud på stammen. Kanalen blev født i forbindelse med den franske modstand i 2003 mod at invadere Irak. Den franske præsident Jacques Chirac var vred over den ensidige negative dækning af den franske og tyske holdning til krigen på de internationale nyhedskanaler CNN og BBC World og flere andre steder. Franskmændene har længe forsøgt at gøre EuroNews til det europæiske modstykke til CNN uden held. Nu har vi så den rene vare - det franske modstykke til CNN - France24. Kanalen er søsat som et samarbejdsprojekt mellem den populære private station TF1 og de franske statsejede public service kanaler. 170 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 33 år, et budget på 80 mio. euro i ryggen og et nyhedsbudskab med fransk udgangspunkt til potentielt 250 millioner mennesker er i gang med opgaven.

Deres åbningshistorie forleden var historisk nok Baker-Hamilton-rapporten om Irak-strategien, der anbefalede en gradvis tilbagetrækning af tropperne fra 2008. Den engelske udgave af France24 med en kendt tidligere CNN studievært som gennemgående figur har haft nogle startvanskeligheder men kører nu som den skal i et topmoderne studie, der minder en del om TV2 News i sin hvide indretning og med et aktivt nyhedsrum som baggrund.

Medarbejderne har alle skrevet under på stations værdigrundlag, hvor af det fremgår, at formålet med nyhedskanalen er at sprede de franske værdier, fransk kultur og fransk livsstil til hele verden, lige som de skal udbrede en debatform, præsentere modsætninger og konfrontere udsagn og synspunkter, så det er muligt bedre at forstå, hvad der foregår i verden omkring os. Stationen vil ligeledes bestræbe sig på en dybere dækning af Europa, Afrika og den arabiske verden.

France24 levere i sin franske udgave den alternative journalistiske form og stil, som også karakteriserer de traditionelle franske nyhedsudsendelser, og der er noget at hente i forhold til et bredere udsyn til Afrika og den arabiske verden. Når det gælder den europæiske dækning, så kommer der også andre aspekter på EU-spørgsmålene end dem, vi er vant til at se. Trods sit stramme 24-timers nyhedshjul med masser af gentagelser, formår stationen alligevel at have de perspektiverende interviews med i tilbuddene.

Al Jazeera baner vejen

Al Jazeera har været den arabiske verdens svar på CNN siden 1996, men den nye internationale udgave på engelsk har alligevel været imødeset med spænding. ”En oase af ytringsfrihed midt i en ørken af diktaturer” er stationen blevet kaldt af dens varme tilhængere. Hvad emiren af Qatar, som ejer kanalen, har af bagtanker med lanceringen af den internationale udgave meddeler han ikke selv til offentligheden, men personligt tror jeg, at kanalen frit tilgængelig på Internettet og på adskillige millioner tv-apparater i den vestlige verden vil kunne give muslimerne uden for Mellemøsten en anden mulighed for identifikation med nyhedsbilledet end de får på deres nationale kanaler.

En amerikansk kommentator fra The New York Sun, Brendan Bernhard, skrev i forbindelse med lancering en, at kanalen i løbet af få dage efter premieren den 15. november blev oplevet som en ydmygelse af den amerikanske udgave af CNN, MSNBC og Fox News - de store amerikanske nyhedstilbud - p.g.a. dens langt større udsyn til verden og globale præg.

Al Jazeera International drives i høj grad af tidligere BBC ansatte redaktionelle chefer og reportere med den legendariske Sir David Frost i spidsen, som nu kan ses som vært for programmet ”Frost Over the World” på den arabiske 24-timers kanal. Hans første gæst var i øvrigt Storbritanniens premierminister, Tony Blair.

Det interessante ved at se Al Jazeera International er ikke alene der globale udsyn, de præsterer. Det er også, stationens forsøg på at give os andre vinkler på, hvad der sker her i Europa. Kanalen har bl.a. et program med titlen ”Listening Post” som laves af den tidligere BBC reporter, Rageh Omaar. Han prøvede forleden at lave en rapport fra Dewsbury i det nordlige England, som er blevet kendt som stedet, hvor en af lederne af det seneste terrorangreb i London havde opholdt sig i seks måneder, og fordi en 23 årig studerende fra dette område måtte i retten for at insistere på at bære niqab i skoleklassen - den lange sorte beklædning, som kun efterlader øjnene synlige.

En tredjedel af byen er muslimer. Reporteren fra Al Jazeera tog til Dewsbury for at finde ud af, om der nu var så dyb og stor en konflikt mellem det muslimske miljø og de øvrige beboere i området, som den britiske presse har fremstillet det. I første omgang blev tv-holdet på vej rundt i byen mødt af en stor gruppe vrede unge mænd, som i ikke særlige pæne og utvetydige vendinger bad tv-holdet om at forsvinde langt væk. Først da de blev klar over, hvor tv-holdet kom fra, blev der basis for en dialog og nogle interessante interviews, som viste, at de bare var trætte af, hvordan den britiske presse havde fremstillet stedet som nærmest en terrorist-rede præget af politisk og religiøs konflikt. De kunne ganske enkelt ikke identificere sig med det billede, som medierne tegnede af dem og deres by.

Man kunne jo stille det interessante spørgsmål, om der virkelig skal en reporter fra Al Jazeera til at fortælle englænderne, hvad der foregår i England, eller danskerne, hvad der egentlig foregår i Vollsmose eller Gellerupparken.

Hold øje med varedeklarationen

Rusland fik for et år siden sin engelsk-sprogede 24-timers nyhedskanal ”Russia Today”. Siden 1999 har Channel NewsAsia, som sender fra Singapore, eksisteret. Indien har sin 24 timers nyhedskanal. Iran arbejder på at etablere en nyhedskanal kaldet ”Press”. Den kinesiske regering overvejer en 24-timers kanal, og det samme gør private investorer i forhold til en 24 timers pan-Afrikansk tv-kanal. Der bliver nok at vælge i mellem. Både statsejede eller statsdirigerede kanaler og fri og uafhængige kanaler. Men det er jo ikke uvæsentligt at vide, hvilke kanaler, der er propagandasendere og hvilke, der drives efter uafhængige redaktionelle principper og uden censur.

AVISER DE ER DA GRATIS...

2006-12-10T16:45:00.000+01:00

I adskillige årtier rasede priskrigen på aviser. Abonnementerne blev foræret væk for at sikre opretholdelsen af læsertallene af hensyn til annonceindtægterne. Nu har vi så fået gratisavis-krigen. Nu foræres aviserne helt væk. Til gengæld udkommer de nye daglige husstandsomdelte af dem kun som tilfældige punktnedslag og i dele af landet. Så præcis hvor mange læsere, der er til dem, det er foreløbig ovre i lotteriafdelingen.

Betalingsaviserne har ført stor reklamekampagne til mange millioner for, at redaktionelt kvalitetsindhold koster penge. Nu fører nogle af de samme aviskoncerner reklamekampagner for, at redaktionelt kvalitetsindhold er gratis, hvis bare det er lavet i kortere form og pakket ind i en anden type avis. Og på nettet konkurrerer bladhusene benhårdt med tilførsel af stadig flere ressourcer på at servere stadig flere nyheder helt gratis.

Man kan i hvert fald ikke påstå, at vi 5 millioner danskere ikke har noget at vælge i mellem, når det gælder medier. På den anden side forekommer det en anelse usandsynligt selv med opbyggelsen af den aller største optimisme på mediernes vegne, at vi også om nogle år har det antal gratisaviser og betalingsaviser, som vi ser i dag.

Gratisaviser er kommet for at blive

Hvis man vurderer kvaliteten af gratisaviserne i Danmark, så er den relativ høj. Gratisaviserne er jo en international trend, og vi mangler at se om det argument holder stik, at mange og gode gratisaviser får de unge til at vænne sig til avislæsning, så de som ældre vælger ligefrem at betale for deres avis for at få andet og mere for pengene.

Gratisaviserne er jo en slags Internet på print. Et mylder af korte nyheder i simpel ”hvem, hvad, hvor, hvornår”-format. Et øjebliksbillede, som giver en hurtig, kort opdatering. Det er en valgmulighed for at slå tiden ihjel nogle minutter, mens man venter på næste tog eller bus. Og det er en mulighed for hurtigt om morgenen at bladre nyhederne igennem der hjemme, hvis man er så heldig at få en af de nye husstandsomdelte aviser, hvis man altså bor i det rigtige distrikt, og hvis de altså har et bud, der kommer forbi bare et par gange om ugen.

Gratisaviserne er ikke et forbigående dansk fænomen. Selv om mange regner med, at der bliver lukket og slukket igen meget hurtigt på det danske avismarked for daglige husstandsomdelte gratisaviser, hvis først det lykkes Berlingske og JP/Politiken med henholdsvis Dato og 24 timer at kvæle den islandsk ejede Nyhedsavisen, så tror jeg personligt, at gratisaviserne er kommet for at blive. Vi vil se flere af dem, og vi vil komme til at se en større mangfoldighed i dem.

Den svenske MTG-koncerns satsning på Metro-aviserne var en original idé i markedet, som mange nu kopierer. Trafikavisen tog udgangspunkt i, at det var et brugerbehov, som ingen andre havde udnyttet, og ikke i at annoncemarkedet manglede en ny afsætningskanal. Metro-aviserne med MetroXpress i Danmark ramte ud over et upåagtet brugerbehov også et alderssegment i markedet, som betalingsaviserne ikke magtede at komme i kontakt med. Og faktisk kunne vi have forudset det hele i den danske avisbranche.

Adskillige år før Metro-avisen i Stockholm blev lanceret som den første trafikavis lavede de danske dagblade undersøgelser som viste, at de unge havde et andet syn på aviser end de ældre generationer. Aviser var for dem det samme som alle mulige andre varer på hylderne i et stort supermarked, og hvis man skulle slå nogle minutter ihjel mellem to andre opgaver eller en ventetid et eller andet sted, så kunne de bruge en avis, men vel at mærke, hvis den var gratis. Ellers glem alt om fars og mors kedelige avis.

Hertil kom at de unges avis skulle have en kort journalistisk overbliksform med masser af historier, masser af indgange, masser af små korte klip og en blanding af nyheder og underholdning, som kunne være svær for gamle betalingsaviser med indbyggede traditionelle væsentlighedskriterier at sluge. Analyserne blev lagt på hylden. Og en medievirksomhed med udgangspunkt i TV (i Danmark repræsenteret ved bl.a. TV3) skulle blive opfinderen af den trafikomdelte gratisavis, der efter en hård opstart har ramt noget i markedet. Og bemærkelsesværdigt nok ramte MetroXpress og de andre Metro-aviserne det uden at blive en plat kopi af tabloidaviserne. I stedet har de lagt sig genremæssigt mellem de gamle morgenaviser og tabloidaviserne.

Kampene om gratisaviserne andre steder i verden er ikke mindre end her i Danmark - snarere tværtimod. London er vel det mest indlysende eksempel. Og det er nogle af de største spillere på markedet, der har begivet sig ind i gratisavismarkedet i kølvandet på pioneren Metro. Det er nu også Rupert Murdoch med hele hans verdensomspændende medieimperium og nogle af de andre rigtigt store mediespillere der hopper med på gratisavis-vognen.

Betalingsaviserne i det røde ocean

Jeg tror ikke, det bliver gratisaviserne, der bliver det største problem for betalingsaviserne, det bliver Internettet. Det bliver på Internettet, at den største økonomiske kamp mellem mediehusene bliver udkæmpet på længere sigt, men gratisaviskrigen bliver et mellemstep. Det er på Internettet, der er ved at være grøde i indtægterne. Det er her rubrikannoncerne forsvinder hen. Mens avisernes annoncemarked kun fik 2 % af tilvæksten på 8 % i 2006, så har Internettet fået hele 48 %. Bare en lille smagsprøve på den kommende udvikling.

Economist spåede i august i år, at over de næste par årtier vil over halvdelen af den vestlige verdens betalingsaviser lukke ned. Der udkommer nu daglige oplag på 28 millioner gratisaviser i Europa og USA. De udgør 16 % af det daglige oplag i Europa, og det tal er stigende kraftigt.

Hvad gør betalingsaviserne? De har skåret ned på antallet af journalister for at få butikken til at løbe rundt, trimmet organisationen og indrettet sig på mere at følge brugernes behov. De skifter stofområder til underholdning og livsstil for at tilpasse sig læserne og ud ryger nogle af de gamle traditionelle områder. De skærer ned på deres råstyrke og kapacitet til den selvstændige, originale journalistik. De lægger om til tabloid-størrelse for at imødekomme de yngre læsere. De investerer i gratisaviser. Men vil det få dem til at overleve? De fleste af dem mangler desværre at finde den originale ide - særpræget.

Management by panic er det blevet kaldt, hvad der foregår i avishusene for tiden. Murduch har udarbejdet en strategi om at opkøbe de værste af de nye konkurrenter på nye medieområder til sit eget imperium af gamle medier for at være sikker på også at sidde på næste generations medier og selv være den, der kører kanonen i stilling. Management by selfdestruction er det blevet kaldt, da hans selskab News Corp. købte Internet-community-portalen MySpace sidste år for omkring fire milliarder kroner. MySpace har for tiden omkring 115 millioner registrerede brugere fra hele verden.

Er det det, dagbladene gør? Øvelsen går vel ud på at vinde annoncemarkederne - eller rette sagt at holde på dem. Men annoncørerne følge læserne, så det forudsætter, at dagbladene vinder kampen om fremtidens læsere og finder frem til bedre at udfylde deres behov. Og nu skal de både overbevises om at god journalistik er gratis og at god journalistik koster penge. Det er en ret svær øvelse.

Jeg var forleden til en konference for at høre professor Chang Kim, forfatteren til Blue Ocean Strategy-bestsellerer bogen som man jo simpelthen skal have læst nu om dage, hvis man vil kunne sige det rigtige ved direktørfrokosterne.

Der er ingen tvivl om, at store dele af mediebranchen befinder sig i det, som han kalder de røde oceaner. Der, hvor der konkurreres på marginalerne og på prisen, og hvor alle laver kopier af hinanden. Her konkurrerer man hinanden til døde - heraf farven og betegnelsen ”de røde oceaner”. Det handler ikke om politik, skal jeg understrege.

Overfor det står virksomheder som formår at tænke i de blå oceaner. Der hvor konkurrencen ikke er så stor endnu, der hvor strategien er original og produkt, processer og arbejdskraft hænger sammen på en fornuftig måde med lave omkostninger. Professor Chang Kim talte om, at det ikke handler så meget om at udvikle nye produkter. Det handler om at udvikle nye ideer og værdier baseret på brugerbehov og til så lave omkostninger som muligt. De første af gratisaviserne - trafikaviserne - fandt et hul i markedet. De udviklede en original strategi, et produkt med høj kundeværdi, med den rigtige segmentering af indholdet og med lave omkostninger.

Jeg tror, at kundeværdi i form af tilfredsstillelsen af konkrete behov, vision og originalitet i indholdskoncept, tilgængelighed og brugerrelevans samt flermedial eksponering og tilgang er afgørende for en strategi, der skal ramme det blå ocean, hvor man overlever. Det handler om at forudse, hvor læserne har lyst til at svømme rundt om 2-3 år, hvordan deres livsstil, medieforbrug, arbejdsrutiner, transportforhold og meget andet ser ud. Det handler om at finde ud af, hvad det er for informationer, vi vil søge hvor og hvornår som fremtidens medieforbrugere. Hvis mediehusene kun har kræfter til at kæmpe om dagen og vejen nu og i morgen, så forbliver de i de røde oceaner med den kortsigtede kamp om markeds-marginalerne. Så får vi desværre ikke et spændende og levedygtigt dansk avismarked om 10 år. Medieforskerne på dagbladsområdet er altid så kloge på at kigge bagud. Lad os se en forskning der i stedet kigger ind i fremtidens marked.

Den hemmelige krig og en vigtig debat

2006-12-06T23:27:00.000+01:00

”Der er så meget i den sag - NUL!”

Det citat fra statsminister Anders Fogh Rasmussen og en meget sigende håndbevægelse fra dagens spørgetid i Folketinget, der aftegner hvad han virkelig mente med nul, vil omgående ryge ind i arkivkategorien af historiske tv-klip på linje med andre berømte klip som ”Der er ikke noget at komme efter” (også Anders Fogh Rasmussen) og ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” (tidl. statsminister Poul Schlüter) eller den om Dansk Folkeparti, der aldrig bliver stuerene (tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen).

Efter flere dages politisk opstandelse om Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm med navnet ”Den hemmelige krig”, får danskerne endelig mulighed for i morgen aften på DR2 med egne øjne at se, hvad hele debatten handler om. Det er nok den mest langtrukne medielanceringsplan, der længe er set for en så kontroversiel dokumentarfilm. Allerede i fredags blev nyheden sluppet løs i flere medier. I mandags blev filmen vist for et indbudt publikum af politikere, mediefolk og eksperter. Og dermed blev debatten skruet op i det højrøde felt blandt de indviede, mens resten af befolkningen lettere måbende kunne høre oppositionen tale om stærk mistillid til regeringen og afgivelse af fejlagtige oplysninger til folketinget, og regeringspartiernes ordførere gav igen med udtalelser om ”en tendentiøs film”, ”et mediestunt” og et stort nul pakket ind i god markedsføring.

Regeringen gik i stilling allerede i går til kommunikationsmæssig ”damage control” ført an af både statsministeren og forsvarsministeren med meget bastante afvisninger af filmens indhold. De juridiske eksperter luftede potentialet til en sag om vildledning af Folketinget - ja lige frem en eventuel rigsretssag. Kommunikationseksperterne og spindoktoranalytikere stod også klar i starthullerne og forudså store vanskeligheder for regeringen.

Jeg havde lejlighed til at se filmen i mandags. Glæd jer til at se en meget grundig, tankevækkende, dramaturgisk flot klippet dokumentarfilm, som for første gang kaster et kritisk lys på de danske elitestyrkers indsats i Afghanistan. Den postulerer ikke at være objektiv. Christoffer Guldbrandsen har sat sig for at efterprøve, hvad der skete med de 31 tilbageholdte i de dansk elitestyrkers varetægt, som i overensstemmelse med den militære instruks blev overleveret til amerikanerne. Hans konklusion er, at det tætte sammenhold med USA og mellem den danske statsminister og den amerikanske præsident har fået den danske regering til at i bedste fald at lukke øjnene for, hvad der er sket i Afghanistan i de amerikanske fangelejre, i værste fald at holde det skjult for offentligheden og Folketinget.

Når jeg lytter til og læser, hvad der siden i mandags er sagt og skrevet i medierne om den film, som meget få endnu har set, så savner jeg nogle overordnede refleksioner. Filmens markante påstande er:

- At de danske elitestyrker i Afghanistan i 2002 tog fanger i flere tilfælde end dem, der er blevet afgivet oplysninger til Folketinget om. Flere amerikanske officerer bekræfter i filmen, at det er tilfældet. Der tales om et noget upræcist antal på 5-6 gange.

- At de amerikanske soldater ikke behandlede fangerne, som de bl.a. fik overleveret fra de danske styrker, efter Geneve-konventionernes principper om beskyttelse af krigsfanger. Tidligere amerikanske forhørsledere bekræfter det i dokumentarfilmen og fortæller om, at forhørene ikke kørte efter bogen og reglerne. Der tales direkte om en daglig praksis i fangelejren, som vi andre ikke ville tøve et sekund med at kalde tortur.

- At de danske styrker overleverede fanger til amerikanerne, selv om de måtte have vidst, at de ikke blev behandlet efter konventionerne i fangelejren i Afghanistan, og selv om de havde udtrykkelig besked på, at tilfangetagne - ifølge den danske politiske beslutning om involvering i Afghanistan - skulle behandles med respekt for Geneve-konventionerne. Påstandene understøttes i filmen dels af en dansk tolk, der arbejdede i fangelejren, dels af en jægersoldat, der udtalte sig anonymt. Desuden medvirker den amerikanske reporter fra Washington Post som beskrev en mishandling af de 31 fanger i sin avis. Hans oplysninger om de 31 sammenlignes i filmen med de fanger, som de danske soldater har tilbageholdt. Beskrivelsen ser ud til at passe. Filmen stiller spørgsmålet, om forsvaret og den danske regering har lukket øjnene for, hvad der skete i den amerikanske fangelejr.

- Forsvarets ledelse beskriver, hvordan man har registreret hver enkelt af de 31 tilbageholdte fanger i marts 2002, men registeroplysninger er nu smidt væk. De tilbageholdte viste sig ikke at være fjendtlige talibankrigere men faktisk en del af de afghanske sikkerhedsstyrker. Derfor blev de løsladt efter et par dage i den amerikanske lejr, og aktionen var en fejltagelse. I dokumentarudsendelsen interviewes flere af de tilbageholdte, som omtaler at de fik slag og spark og måtte tåle hårde afhøringsmetoder.

Statsministeren og forsvarsministeren afviser på det bestemteste at have kendskab til, at danske styrker i Afghanistan har tilbageholdt flere end de allerede kendte antal fanger. Statsministeren og forsvarsministeren afviser, at have kendskab til tortur eller mishandling i de amerikanske fangelejre, og det er baseret på oplysninger indhentet fra det amerikanske forsvarsministerium. Der er nul indhold i sagen, mener regeringen. Nu må Folketinget og alle vi andre afvente statsministerens uddybende redegørelse om sagen og i mellemtiden kan alle så få lejlighed til at se filmen.

Øvelse til forsvarets kommunikation

Til min refleksion over denne sag hører to andre ting. Den ene handler om forsvarets optræden i dokumentarfilmen. Den anden handler om mediernes behandling af den danske involvering i Afghanistan.

Forsvarskommandoen har 52 mand ansat i et nyt mediecenter med alt muligt moderne kommunikationsudstyr fra tv-studie til online-faciliteter. Der bliver medietrænet og arbejdet med professionel kommunikation som en del af det imageskabende omkring forsvaret. Ingen kan have noget imod en professionel kommunikation fra forsvaret.

Forsvarets nyindstiftede kommunikationspris 2006 blev uddelt af forsvarsminister Søren Gade for nogle måneder siden og givet til oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen, som indtil i sommer var chef for forsvarets kommunikationssekretariat. Nu er han chef for det andet hold af danske soldater som gør tjeneste i det sydlige Afghanistan. "I din dialog med medierne har du udvist stor forståelse og respekt for deres arbejdspræmisser. En forståelse der - sammen med din fattethed og dit glimt i øjet - har været med til at sikre, at dine budskaber er gået igennem," sagde forsvarsministeren blandt andet i sin tale.

I Christoffer Guldbrandsens film ser vi samme Hans Christian Mathiesen overvære et interview med elitestyrkernes chef for aktionen i Afghanistan i 2002, som Mathiesen afbryder, da spørgsmålene bliver for nærgående, og interviewofferet roder sig ud i svære problemer. Efterfølgende bringer Guldbrandsen en lydoptagelse af en samtale med Mathiesen, hvor journalisten uden omsvøb får at vide, at han er blevet for besværlig og stiller for mange besværlige spørgsmål, så derfor skal journalisten regne med at blive lagt på is.

Guldbrandsen afslører også, at forsvarschefen har hukommelsestab, på et afgørende punkt om en afgørende samtale i sagen. Jeg er sikker på, at dokumentarudsendelsen vil indgå i øvelsesprogrammet ude i forsvarets mediecenter i fremtiden. Det med åbenheden og forståelsen for pressens arbejdsvilkår ligger lidt i ruiner nu i offentligheden.

Succeshistorie til salg

Til sidst lidt om mediernes dækning af de danske styrker i Afghanistan. I modsætning til Irak-situationen er det lykkedes forsvaret hidtil at ”sælge” de danske operationer i Afghanistan som en succeshistorie. Både den del som i starten handlede om de farlige og hemmelige aktioner med elitestyrkerne og den efterfølgende indsats med at skabe sikkerhed og bidrage til genopbygningen af landet.

Selv når de danske soldater kom i den hårde skudlinje i det sydlige Afghanistan og måtte opgive en udsat bastion i det aller farligste område blev det til en positiv historie. De danske medier har på skift fået mulighed for at flyve ud til Afghanistan og følge operationerne. Resultatet har været positive historier. Hvis der begyndte at komme usikkerhed og spørgsmål til, hvad vi egentlig laver der i de hårdeste områder af landet, så blev der sendt et hold politikere der ud på besøg.

Krigen mod terror udkæmpes fortsat i Afghanistan fire år efter, at den startede. Det er sikkert en vigtig og rigtig opgave, de danske styrker udfører, men har vi rigtigt gjort os klart her i Danmark, hvad det indebærer at kæmpe mod terrorister, eller er vi ofre for en illusion om, at den slags kan foregå efter bogen og alle konventionerne, når man ofte ikke aner, hvem der er ven, og hvem der er fjende i den slags krigførelse? Har vi klare og sikre garantier for, hvad amerikanerne gør med de tilbageholdte, som de fanger i Afghanistan i dag? Hvordan kan der være et så skærende misforhold mellem udtalelserne fra amerikanerne i dokumentarfilmen samt et par danske kilder og så svarene fra Pentagon? Filmen "Den hemmelige krig" rejser mange gode spørgsmål.

DEMOKRATIET OG PRESSEFRIHEDEN VANDT

2006-12-05T00:30:00.000+01:00

Frifindelsen af de to Berlingske-journalister og deres chefredaktør for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste er en foreløbig lykkelig udgang på en retssag, som aldrig nogensinde burde have været rejst.

I den afgørende balancegang mellem hensynet til statens sikkerhed og pressens både ret og pligt til at viderebringe oplysninger af åbenbar almeninteresse er Københavns byret nået frem til den konklusion, at argumenterne talte tungest til fordel for det sidste. Man må håbe, at anklagemyndigheden i de kommende dage lader det blive ved det, og at sagen ikke ankes.

Hvis retten skulle være kommet frem til den modsatte konklusion på lige præcis det her foreliggende grundlag, så ville det have været en helt urimelig beskyttelse af en institution som Forsvarets Efterretningstjeneste og af det politiske system i forhold til den åbne og grundige debat, som burde være en forudsætning i ethvert demokrati, når politikerne overvejer noget så fundamentalt og principielt som at sende danske soldater i krig.

Hvis retten ikke var kommet frem til, at offentliggørelsen af de papirer, som Frank Grevil lækkede til Berlingske Tidende, lå inden for den åbenbare almeninteresse, så ville den pressefrihed i Danmark, som vi ellers roser os selv så meget af, have fået et ganske alvorligt problem.

Selv tre år efter folketingsflertallets beslutning om at sende Danmark i krig i Irak i 2003 kan denne sag mod Berlingske journalisterne stadig bringe sindene i kog. Det kan den, fordi den er så principiel for pressen, lige som den tilsyneladende er det for myndighederne. Hvad de færreste imidlertid i offentligheden har noteret sig er, at Forsvarets Efterretningstjenestes chef under retssagen mod journalisterne ikke engang selv har kunnet argumentere med, at selve indholdet af de oplysninger, der blev offentliggjort i Berlingske Tidende, var særlig problematisk for landets sikkerhed. Faktisk var notaternes indhold sammenstykkede oplysninger fra åbne og tilgængelige amerikanske og britiske kilder.

MISBRUG AF TERRORTRUSLER

Det var alene Efterretningstjenestens omdømme, der stod på spil, fordi det selvfølgelig altid er pinligt, når der er en lækage i systemet og når navne på konkrete samarbejdspartnere blandt de andre efterretningstjenester offentliggøres. Men den slags hænder jo trods alt også for kollegerne i andre lande, og når lækagens indhold begrænser sig til nogle oplysninger, der alligevel kom fra åbne - det vil sige offentligt tilgængelige kilder - så er det pinlige måske til at overse. Desuden har Frank Grevil allerede betalt prisen for at være årsag til lækagen, idet han blev dømt skyldig den 23. september 2005 og fik fire måneders fængsel.

Det eneste interessante ved de papirer, der blev offentliggjort i Berlingske, var et rent dansk, politisk anliggende. Det var, at Forsvarets Efterretningstjeneste tog nogle forbehold for oplysningerne om Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben, som den danske regering valgte ikke at tage på tilsvarende måde i sine udtalelser til Folketinget. Disse forbehold for visse af de amerikanske oplysninger blev afleveret til regeringen få dage før vedtagelsen i Folketinget af beslutningsforslaget om at Danmark skulle deltage i krigen i Irak, men de blev ikke gjort tilgængelige for de politiske partier heller ikke i fortrolig form.

Danmarks engagement i Irak deler stadig den danske befolkning nu, som det gjorde det dengang. Berlingske-sagen handler ikke om man er for eller imod Danmarks engagement i Irak. Den handler om de oplysninger, som de danske politikere havde til rådighed, da de traf beslutningen om at gå i krig. Den handler om, hvad regeringen byggede sine argumenter på, og hvad dens egne efterretningskilder fortalte regeringen. Tilsvarende diskussioner om har længe været i gang både i USA og Storbritannien.

Pressen skal ikke for enhver pris offentliggøre fortrolige efterretningspapirer. Medierne bærer et ansvar, som det også er fastslået i straffeloven, for at en sådan offentliggørelse ikke kan bringe landets sikkerhed i fare. Men der er i dag en meget klar risiko for, at myndighederne med henvisning til terrortrusler, landets sikkerhed og sikkerheden for de danske soldater udsendt i Irak eller Afghanistan lukker offentligheden ude fra at få kendskab til væsentlige politiske beslutninger eller militære instrukser, som Folketinget burde have kendskab til, og som pressen burde have haft mulighed for at kontrollere.

NYHEDS-UNDERHOLDNING I HVID INDPAKNING

2006-12-03T16:51:00.000+01:00

TV2 har fået sin nyhedskanal. Danskerne har fået flere valgmuligheder, når de vil have hurtige nyheder. Spindoktorerne, virksomhederne, organisationerne og alle de professionelle meningsmagere i Danmark har fået endeløse afsætningsmuligheder til en umættelig nyhedskanal. Nyhedspulsen i Danmark er gået et par slag op i hastighed siden i fredags.

Inden premieren på TV2 News rykkede hele det sædvanlige kor af mediebekymrede i felten. Danmark er for lille til en 24 timers nyhedskanal. Vi tager skade af at se så mange nyheder. Hvorfor skal vi påduttes dårlig samvittighed over ikke at have lyst til hele tiden at skulle opdateres? Sådan lød advarslerne.

Jeg er begejstret for, at Danmark har fået en 24 timers nyhedskanal. Det er med nyhedskanaler som med sprøjtemidler. Anvendes de med omtanke i små doser, så har de en høj nytteværdi. Anvendes de forkert og i alt for store mængder, så kan de være særdeles skadelige og giftige.

En nyhedskanal kan være et glimrende kosttilskud til alle de øvrige muligheder, vi har som medieforbrugere, hvis man ikke nøjes med den alene. Men den kan også i dårlig udførelse ende med at skabe et opblæst, overdramatiseret, nyhedsbillede uden proportioner og med et totalt misbrug af ”breaking news”-effekten. Det er ikke til at sige endnu efter 2 ½ døgn, om TV2 News ender som vitaminer eller junkfood på nyhedsbordet.

Flere danske nyheder søges

24-timers nyhedskanaler er og bliver nyhedsunderholdning. Verden over bliver den slags kanaler krydret med små lette magasin-programmer om alt fra mode og biler til politik og finans, præcis som TV2 News bliver det. Der er ikke meget dansk særpræg over det koncept, som så dagens lys i fredags, under det heller ikke ligefrem danske navn TV2 News. Er der et dansk særpræg må det ligge i det helt upersonlige, hvide badeværelsesagtige studie, som TV2 News afvikles i. Det ville med sikkerhed ingen international kanal have fundet på. Som professionelle tv-folk ved vi, at varme i lyssætning og indbydende scenografi betyder alt for seernes velbefindende. De hvide borde, de hvide mursten i baggrunden og det blå neonlys virker koldt og klinisk. Selv vejrmanden har fået en hvidkalkning.

TV2 News mangler endnu at vise, at kanalen kan være først med de danske nyheder. Den mangler at vise, at den er et tilskud til nyhedsbilledet i bredden. Den mangler at vise, at den kan mere end kriminalhistorierne, som meget hurtigt er blevet en hovedingrediens på kanalen sammen med udlandstelegrammerne. Der var i starten alt for lidt direkte tv. Her i løbet af weekenden er der kommet gang i flere direkte indslag og flere udskiftninger af historierne i nyhedsrullen.

Til lykke til TV2 med nyhedskanalen, som uden al tvivl har stor strategisk og forretningsmæssig betydning for stationen. Om det bliver en gevinst for os som seere afhænger af, hvad der bliver den daglige redaktionelle kurs, som TV2 ledelsen udstikker for kanalen, når tiden for markedsførings-flosklerne nu er forbi, og hverdagen er der lige nu og her.

BORGERKRIG ELLER EJ I IRAK

2006-11-30T20:13:00.000+01:00

De store aviser og elektroniske medier i USA og Storbritannien samt de internationale nyhedskanaler rundt omkring i verden er i disse dage optaget af en meget interessant redaktionel diskussion om dækningen af konflikt, mord og vold i Irak. Det er samtidig med, at der er intenst nyhedsfokus på spørgsmålet om hvornår de amerikanske, britiske og danske styrker kan trækkes hjem fra Irak og på den forventede Baker-Hamilton rapport om USA fremtidige Irak-strategi, der offentliggøres i næste uge. Dele af den lækkede til pressen i dag.

Den interne redaktionelle diskussion handler om den rette betegnelse af situationen i Irak. Er der tale om en borgerkrig eller er der ikke? Hvad skal der til for at kalde det en borgerkrig? Hvad er det voksende antal af sekteriske myrderier, hvis der ikke er tale om en borgerkrig?

Velrenommerede og journalistisk respekterede aviser som New York Times, Los Angeles Times og andre førende amerikanske medier har valgt nu at kalde situation i Irak borgerkrig. Det samme har en af de store amerikanske nyhedskanaler NBC News. Andre stationer som f.eks. BBC går meget forsigtigt til værks og afstår fra at lade deres reportere bruge betegnelsen. Stationer som CNN, ABC og CBS samt de store internationale nyhedsbureauer har valgt ikke at have en fælles redaktionel linje på spørgsmålet, men lader det være op til deres reportere på stedet, hvilke udtryk de vil anvende. De arabiske medier har længe ikke været i tvivl om, at situationen i Irak burde kaldes borgerkrig. FNs afgåede generalsekretær, Kofi Annan, kaldte det for nylig diplomatisk, at Irak befandt sig på kanten af en borgerkrig. Iraks egen tidligere regeringsleder Iyad Allawi sagde allerede i marts i år: ”Hvis dette ikke er borgerkrig, så må guderne vide, hvad borgerkrig er”.

Ordvalg kan flytte stemmer

Hvorfor er det overhovedet vigtigt hvad det hedder? Fordi hvis situationen i Irak betegnes som en borgerkrig, er det ikke alene et semantisk spørgsmål, så sender det et politisk budskab, og det forventes at øge presset i offentligheden for at få koalitionsstyrkerne hjem fra Irak. Hvis det er en borgerkrig, så holder billedet af, at dette er en krig mod international terror ikke længere hverken i den amerikanske eller i den internationale offentlighed.

Præsident Bush blev konfronteret med spørgsmålet om borgerkrig eller ej i forbindelse med NATO topmødet i Riga i denne uge, og han omtaler den voksende vold i Irak som ”et systematisk mønster af angreb fra al-Queda kæmpere med det formål at skabe sekterisk vold ved at fremprovokere interne konflikter”. Præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley, har tilføjet det yderligere argument imod anvendelsen af borgerkrigs-betegnelsen, at den irakiske hær og politiet ikke deltager i de sekteriske opgør, og at regeringen formår stadig at holde sammen på landet.

For familierne til de irakere og koalitionsstyrkesoldater, som har mistet livet siden 2003, så er det jo temmelig ligegyldig hvad slags krig, der foregår i Irak. Men ingen er i tvivl om, at en borgerkrig i fuld skala vil være værre. Et stigende antal af de eksperter på universiteterne, som beskæftiger sig med at analysere på situationen i Irak er for flere måneder siden nået frem til den konklusion, at der er tale om borgerkrig.

Hvad er en borgerkrig?

Definitionen af en borgerkrig bygger ifølge de lærde på nogle klare kriterier: De grupper, som bekriger hinanden, skal være fra det samme land, og de skal kæmpe om magten over den politiske og militære kontrol i en selvstændig stat eller for et afgørende skift af politik i den pågældende stat. Konflikten skal have mindst to eller flere bevæbnede grupper, staten skal formelt eller uformelt være involveret i opgøret, og konflikten skal have et betydeligt antal ofre. Konflikten i Irak lever op til alle disse kriterier.

De medier, som ikke vil kalde situationen i Irak borgerkrig argumenterer med, at der er tale om et meget broget billede, som ikke kan puttes ind i den akademiske definition på borgerkrig. Volden, drabene og bombningerne har forskellige mål. Nogen steder er der tale om opgør mellem Sunni-muslimer og koalitionsstyrker. Andre steder kæmper forskellige Shia-militser mod hinanden. De to mest magtfulde er Abdul-al-Hakims Badr organisation og Moqtada al-Sadrs Mahdi hær. Det er i krydsilden mellem disse to militser, at danske og britiske styrker nogen gange befinder sig. Andre steder er der tale om regulære opgør og hævnaktioner mellem Shia og Sunni muslimske grupper.

Diskussionen i nyhedsmedierne og kampen på det politiske topniveau om, hvad situationen i Irak skal kaldes, er et meget stærkt bevis på de mange situationer, hvor selve retorikken i udenrigspolitikken kan flytte holdninger og dagsordener i offentligheden. Den er også et interessant vidnesbyrd om, hvordan hele argumentationen omkring invasionen af Irak i 2003 til stadighed er et følsomt politisk emne.

De fleste reportere i Irak, er ikke i tvivl om, at det der foregår nu er borgerkrig. En af de reportere, som har gjort størst indtryk på mig med sin blog om Irak, er Richard Engel, korrespondent for NBC i Irak. Læs selv hans konklusioner her på dette link: http://onthescene.msnbc.com/baghdad/2006/11/civil_war_unfor.html

Også de danske medier må diskutere, om det, vi i dag er involveret i, er at forhindre en de facto borgerkrig i at udvikle sig endnu mere, eller om det er en international kamp mod terror eller begge dele. Det er ikke medierne opgave at tage det politiske hensyn til, om stemningen i befolkningen skifter, hvis retorikken omkring Irak ændres. Det er mediernes opgave at tegne så objektivt et billede som muligt af realiteterne i Irak i dag.

Vi skriver i medierne hver dag den kladde til den kommende historieskrivning om Irak-udviklingen, som fremtidens dygtige historikere kan bygge videre på, når vi alle skal til at analysere i det altid kloge bakspejl. Vi må rapportere i medierne, hvad vi ser lige nu i Irak med alle de forbehold og dilemmaer, det rummer. Og det har væsentlige elementer af borgerkrig i sig. Diskussionen kommer utvivlsomt til at løbe videre også i medierne, når Baker-Hamilton-rapporten afleveres til præsident Bush i næste uge.

BLAIR IKKE LÆNGERE POLITIKERNES KOMMUNIKATIONSIDOL

2006-11-28T22:40:00.000+01:00

Den britiske premierminister Tony Blair kom forbi Danmark i dag til vigtige samtaler med statsminister Anders Fogh Rasmussen om situationen i Irak og Afghanistan, om den humanitære krise i Dafur i Sudan, om klimaspørgsmål og bæredygtig energi og meget mere. Forbløffende hvad rigtige statsmænd kan nå at tale om på en god times tid med ordentlig forberedelse. Det efterfølgende pressemøde bød ikke på kontante nyheder men en justering af det danske og britiske engagement i Irak til foråret. Alligevel har den slags møder en meget stor betydning med den direkte og personlige kontakt mellem politikerne. Ingen tvivl om det.

Tony Blair skulle også på vejen nå et kort møde med partifællen Helle Thorning-Schmidt. Hvis han skulle have et par gode råd med til hende med hensyn til at vinde næste valgkamp, så kan det godt være, at S-formanden skal være lidt tilbageholdende med at lytte. I sin tid da Fogh vandt regeringsmagten for fem år siden, havde statsministeren sine folk sendt til Storbritannien for at studere Blairs legendariske ry for at være mester til politisk spin, til brillant politisk kommunikation og til styring af den offentlige dagsorden. Når man kigger på, hvad der sker rundt omkring i andre europæiske lande og hos andre regeringsledere og oppositionsledere i dag, så er de ved at overhale Blair og New Labour med flere hundrede meter i udnyttelsen af de nye redskaber og nye medier til politisk kommunikation og agenda-styring.

Fra den nye populære franske politiker og præsidentkandidat Ségolène Royal til Ungarns statsminister Ferenc Gyurcsany, Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og til Storbritanniens Tony Blair, så har de alle sammen en blog på nettet og har fanget tendensen og værdien af denne dagsordensætning. Interessant at USAs præsident Bush stadig holder sig til ugentlige radiotaler, som dog nu bliver podcastet.

Dialogen der blev væk

Her i Danmark er vi bare rigtigt langt bagefter endnu. Når jeg besøger Statsministeriets hjemmeside, så kan jeg få statsministerens biografi, hans kalender i hovedtræk, svar til Folketinget, pressemeddelelser, taler og artikler, et fotogalleri, links og en dokumentoversigt. Og jeg kan få en melding om, at statsministeren normalt holder pressemøde hver tirsdag og dertil kommer i særlige ekstraordinære situationer. Ingen åbning for nogen dialog her. Bedre er det ikke på Venstres webside. Her kan jeg se statsministerens vigtigste taler i parti-sammenhæng som video på nettet men ikke nogen millimeter åbning til direkte dialog. Et kig på Blairs webside for Downing Street No. 10 giver helt andre muligheder. Her stiller ministre og centrale rådgivere op til webcast direkte med briterne. Her er der mulighed for at sende emails med spørgsmål og kommentarer til statsministeren, som to journalister så vælger iblandt hver uge og stiller til premierministeren. Det hele optages på video, som findes på websiden.

Hvem skulle nu tro, at Tysklands Angela Merkel faktisk har kastet sig ud i noget af det nyeste i den politiske kommunikations-værktøjskasse? Det er Vlogs eller video blogging. Da hendes første udgave havde premiere den 8. juni, var det tilsyneladende rigtigt godt stof for stand up komikerne og satiretegnerne, fordi en temmelig stiv og mediekejtet regeringschef på en trist blå baggrund sad og læste op fra en teleprompter af en rimelig kedelig tekst. Hendes første Vlog blev kult på You Tube, hvor der findes alle mulige parodier på den. Nu har hun hyret en ny producer, kastet teleprompteren væk, optagelserne sker forskellige steder ude i virkeligheden, og Merkel er blevet mere direkte og konkret i sit sprog i den ugentlige kanslerin-Vlog, som lægges ud hver lørdag på nettet. Set med danske øjne er det stadig temmelig stift at se på, men her kunne jeg f.eks. i dag hente Merkels bud på, hvad det NATO-topmøde i Riga, som Blair og Fogh sad og forberedte her i København i formiddags, burde handle om.

Det går så godt med Merkels Vlog, at oppositionspartierne har været nødt til at gøre hende kunsten efter. Ifølge Merkels talsmand bliver den tyske regeringschefs ugentlige video blog downloaded næsten 200.000 gange om ugen. På hendes (www.bundeskanzlerin.de )og den tyske regerings hjemmeside kan man i øvrigt abonnere på et nyhedsbrev, komme i kontakt med ministrene og børn kan sågar hente information om, hvad en kansler går og laver.

Det ser ud som om den franske præsidentkandidat Ségolène Royal er ved at gøre Merkel kunsten efter. De danske politiske websider trænger mildt sagt til lidt frisk luft under vingerne og lidt nytænkning, hvis de nye medier skal kunne bruges til noget mere demokratisk nærkontakt.

KVINDER PÅ SCOREKORTET

2006-11-27T11:15:00.000+01:00

Kvinder synes at være tidens mest populære og ombejlede målgruppe både for statsministre og statsministerkandidater, der vil vinde næste valg, for medievirksomheder, der gerne vil tage halvdelen af landets befolkning alvorligt, og for virksomheder i almindelighed, der gerne vil have de bedste hoveder til topposterne, når fremtidens udfordringer skal klares.

Så kan man bare undre sig over, at der stadig er så pinligt få af de dygtige erhvervskvinder på topposter i virksomhederne. Man kan undre sig over, at kvinder på topposter i medieverdenen næsten ikke er til at få øje på i et mikroskop. Der er dømt mænd over hele linjen.

Man kan undre sig over, at vi stadig i dagens Danmark kan finde en tidligere politisk ordfører og nu radiochef for TV2, Jens Rohde, som tilsyneladende finder det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om S-formand Helle Thorning-Schmidts stigende popularitet i befolkningen nu også skyldes andet end den kendsgerning, at hun er kvinde, da hun tilsyneladende efter hans opfattelse ikke har meget politisk at komme med.

Man kan undre sig over en lederskribent på BT, Erik Meier Carlsen, i en kommentar til Rohde-sagen finder det mere relevant at beskæftige sig med, at samme Helle Thorning-Schmidt ser godt ud, end at hun faktisk blev valgt som formand ved en urafstemning blandt samtlige S-medlemmer og efter et år er lykkedes med at vende en opinionskurve fra en ren katastrofekurs til en opadgående tendens.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen forsøgte på Venstres landsmøde forleden i en markant iscenesættelse af et politisk velfærdsshow med indlagte småinterviews med kvinderne på gulvet i den det danske velfærdssystem at trænge igennem til den eftertragtede kvindelige vælger, som kan være nøglen til at vinde det næste valg. Måske er nøglen at Venstres topledelse også ser temmelig mandetung ud.

Løsninger i stedet for analyser

Måske mændene skulle holde op med at gå og analysere så meget på, hvordan de får fat i kvindelige vælgere, hvordan de får fat i kvindelige seere, lyttere og læsere, og hvordan de kan få flere kvindelige kandidater til topposterne i erhvervslivet og medieverdenen og så ganske enkelt se at få gjort noget ved problemet.

Det starter med at have respekt for, at kvinder ikke er et supplement til ledelsen i erhvervsvirksomhederne og medierne, men at de kommer i samme professionelle kapacitet som mændene. Det er måden at kommunikere og netværke på, der kan være forskellig. Det er måske holdningen til selviscenesættelse og trangen til magtkampe, der kan være anderledes. Men det er ikke evnen til at målstyre, til at skabe innovation, til at træffe de hårde beslutninger eller til at skaffe resultater, der adskiller kønnene. Her findes der gode og dårlige eksempler på chefer af begge køn.

Det starter med at anerkende, at kvindelige medieforbrugere ikke lader sig tale ned til men har præcis samme ønske om at blive kvalificeret informeret, udfordret, underholdt og inspireret som mændene. De er endda ofte mere kritiske forbrugere. Det kan jo være derfor, at de vælger noget til og andet fra.

Det starter med at anerkende, at kvindelige vælgere måske er mere trætte af politiske floskler og den traditionelle magtretorik og ser sig om efter en ny politisk tiltalestil og et mere direkte, løsningsorienteret politisk koncept. Hvis man ser nærmere på udviklingen i Frankrig omkring socialisternes spidskandidat, Ségolène Royal, så dukker der nogle af de tendenser op, på samme måde som der gjorde det i analyserne af Angela Merkels valgsejr i Tyskland. Det handler meget om en tillid og troværdighed i forhold til at skære igennem gamle magtkampe, politisk mudderkastning og positioneringslege og erstatte det med at få jobbet gjort. At holde jordforbindelse og at få fundet et nyt mere helhedsorienteret budskab. Det gamle systems svaghed med enkeltsager og ”hanekampe” er gennemskuet.

Måske ville meget løse sig, hvis mændene holdt op med at analysere på, hvad kvinderne gerne vil have som vælgere, som medieforbrugere og som dygtige medarbejdere i virksomhederne. Det var da nemmere at overlade det til kvinder bare at få arbejdet gjort.

VENTETIDER OG MEDIESVIGT

2006-11-26T19:28:00.000+01:00

For en uge siden satte forsiden af Politiken og den 50-årige kræftpatient Lea Pedersens skæbne alle medierne på rød alarm. Det betyder på almindeligt mediedansk: her er en sag med tilstrækkelig stor politisk betydning til at bringe en minister og en regering i alvorlige vanskeligheder og med tilstrækkelig stor identifikation til at interessere stort set os alle i befolkningen.

Der er i ugens løb skrevet spaltekilometer og bragt mængder af indslag i radio og tv om ventetider, strålekanoner og kræftbehandling. Der er produceret dybsindige analyser af operation syndebuk ved Jens Kristian Gøtriks afgang som chef for Sundhedsstyrelsen og om sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overlevelseschancer både som minister og som kronprins i Venstre. Der er spillet ansvars-rundbold mellem Sundhedsstyrelsen og amterne om, hvem der har skylden for hvad på en måde, som ingen almindelige mennesker kan gennemskue. Vi har set kræftramte stå frem med deres historier om ventetider, som overhovedet ikke ligner det, der står i loven fra 2001 om de fire uger, og vi har beskæmmet måttet se til, at kræftramte danskere har lovprist den hurtige og gode behandling på tyske hospitaler.

Reprise hvert år
Det deprimerende ved historien er, at den har gentaget sig selv hvert eneste år i de seneste fem år. Det er som regel en personhistorie, der udløser en ny omgang politisk og mediemæssig ståhej. Det er de samme svar, vi viderebringer i medierne år efter år selv om tallene skifter lidt.

Antallet af strålebehandlinger er steget voldsomt i de seneste fem år. Antallet af milliarder til strålekanoner er steget, skønt det stadig ikke er nok. Antallet af kræftpatienter i behandling er steget og metoderne betyder flere behandlingsmuligheder. Antallet af læger og sygeplejersker til at betjene patienterne og kanonerne er stadig et problem, og det samme er tilsyneladende de arbejdsprocedurer, som gør, at vi stadig hænger bag ud. Vi hørt det samme gang på gang. Og vi vil høre og se dem igen til næste år, hvis ikke vi i medierne begynder at dække det her med en anderledes konsekvens og indsigt.

Tre markante citater
Her er bare et lille udvalg på tre citater fra sidste uge, som gjorde et markant indtryk på mig:

Behandlingsgarantien på de fire uger har faktisk aldrig på noget tidspunkt siden 2001 været overholdt på alle seks centre i Danmark, som udfører denne slags behandling. Det oplyste professor i sundhedsøkonomi og direktør for Institut for Sundhedsvæsen, Jes Søgaard.
Når garantier udstedes, gøres det ofte i uvidenhed om, hvad det kræver at indløse dem. Det er der ikke nogen, der har regnet på, konstaterede professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, der tilføjede at han mente garantierne var direkte skadelige.
Sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen sagde til Folketingets sundhedsudvalg i et samråd, at behandlingsgarantien ikke var en garanti i juridisk forstand. Det er ikke en ultimativ garanti, der sikrer behandling inden for fire uger. Han forklarede, at behandlingsgarantien er et sæt regler om, hvad man skal gøre, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fire uger. Og det er for eksempel at undersøge, om der er mulighed for at blive behandlet på et andet sygehus eller i udlandet. Men det er ikke ensbetydende med, at man finder et sted, tilføjede han.

Et eller andet må vi lære i medierne efter denne nye omgang kritisk lys på kræftbehandlingen. Et lys, der hidtil et slukket lige så hurtigt, som det er blevet tændt af en følsom historie. Et lys der hidtil er forblevet lige så overfladisk, som det er startet. Og om en uge er vi videre til næste sag.

Var vi ubønhørligt kritiske i eftersynet af den dækningsløse behandlingsgaranti og den kræftplan, som Folketinget vedtog i 2001 under den forrige regering? Har vi været ubønhørligt kritiske i eftersynet af den opfølgning, som var højt prioriteret stof for den nuværende regering og dens støtte parti, Dansk Folkeparti lige fra starten? Var vi tilstrækkeligt kritiske overfor ”Kræftplan II” i 2004 og meldingen fra statsministeren om, at nu skulle kræftbehandlingen på danske sygehuse op på højeste internationale niveau?

Hvis vi i medierne dengang og de efterfølgende år systematisk, vedholdende og kritisk havde fulgt op på denne sag, kunne det så have betydet, at vi ikke nu for femte år i træk skal høre de samme begrundelser? Eller kunne det have betydet, at vi i det mindste fik en ærlighed og realisme ind i forventningerne til, hvad sygehusene reelt kan levere, og hvad en garanti reelt betyder for os som borgere?

Talmagien
I forbindelse med at alt støvet nu hvirvles op for en kort periode omkring kræftbehandlingen kommer det også frem, at Sundhedsministeriet i marts i år droppede en landsdækkende undersøgelse af, hvordan det gik med gennemførelsen af kræftplan II. Med henvisning til nedlæggelsen af amterne og etableringen af de nye regioner skulle undersøgelsen vente til 2007 mente ministeriets og sundhedsstyrelsens embedsmænd. Hvor var de kritiske journalister, som tidligere på året havde fulgt kræftbehandlingen så tæt, at den sag kunne være kommet frem dengang og ikke først nu.

Det skal indrømmes alle og enhver, at det ikke hører til nemhederne i dansk journalistik at gennemskue det økonomiske spil mellem regeringen, amterne og kommunerne i disse år og at følge pengesporet til mandskab og strålekanoner helt præcist fra den ene kasse til den anden. De fleste selv dygtige journalister løber skrigende bort fra den opgave.

Derfor løber medierne sur i endeløse historier om, hvem der nu har givet penge til hvad, og hvem der ikke mener at have fået penge til noget. Vi løber forgæves spidsrod mellem ministeren, Sundhedsstyrelsen og amterne for at finde de ansvarlige. Vi hælder derfor til det lettest fattelige - at Lea Pedersen og hendes medpatienter stadig venter for længe.

Mediesvigt
Medierne burde for længst have afdækket kommunikationsbristen mellem sygehusene og Sundhedsstyrelsen, når det gælder hvem der havde ansvaret for at finde alternative behandlingsmuligheder for patienterne. Medierne burde for længst have afsløret, at en politisk behandlingsgaranti ikke er en juridisk behandlingsgaranti. Vi burde have afsløret, at ingen havde kontrol med en præcis opfølgning på den stærkt profilerede kræftplan, og at en bebudet undersøgelse var blevet udskudt. Medierne burde have afsløret, at der ikke for alvor er sat gang i at øge antallet af uddannede medarbejdere til at betjene strålekanonerne - det der gang på gang har været påvist som flaskehalsen i processen.

Kunne man ikke sige det sådan nu, at pressen kunne gå efter de enkle svar på spørgsmålene:

Hvornår er behandlingsgarantien en reel garanti for alle patienter?
Hvad betyder garantien egentlig i forhold til de dage og måneder, der går med forundersøgelser, nye undersøgelser ved hospitalsskift og ventetid på administrative procedurer?
Hvem er det helt præcis fra i dag af, der har ansvaret for at skaffe alternative behandlingsmuligheder, hvis ventetiden er længere end fire uger?
Hvad er tidsperspektivet for at få de seks danske behandlingscentre så meget op i gear, at de selv kan håndtere behandlingsgarantien uden hjælp fra udenlandske hospitaler?
Hvor mange penge koster det, hvis behandlingsgarantien reelt skal være noget værd?

Når det er på plads kan vi tage fat på at kulegrave, hvem der burde have gjort hvad siden 2001. Medierne har i hvert fald ikke levet op til sit kritiske ansvar for at efterse politikernes løfter.